Andelskassen

En attraktiv arbejdsplads for attraktive medarbejdere

Man siger, at et smil er den korteste afstand mellem to mennesker. Et smil viser nærhed, imødekommenhed og interesse. Et smil kan være bekræftelsen af en god relation – eller starten på en ny.

Er du nysgerrig på, om vi er en ny god relation for dig, så tøv ikke med at tage fat i os. Vi er altid på udkig efter nye kolleger, der vil være en del af holdet. Hvis ikke du finder en stilling, der matcher dine karrieredrømme, på siden her, så skriv endelig til os, eller upload en uopfordret ansøgning. Det kan være, dit nye job er lige på trapperne på vores karriereside, eller via vores rekrutteringspartner, Moment Search & Selection.

En stærk og solid bank

Andelskassen er en ambitiøs bank. Når vi vokser og får nye kunder, gør vi det med rødderne solidt plantet i de fællesskaber, vi er skabt af. Vi er formet af andelstanken om at være stærke sammen for at kunne mere sammen.Vi er en børsnoteret bank med et forretningsomfang i niveauet 32 mia. kr., en egenkapital på mere end 3 mia. kr. og en kapitalprocent på 31,1 %. Så vi er en stærk og solid bank med en effektiv og sund forretning.

Vores hovedkontor ligger i Aarhus. Vi har 20 rådgivningscentre, to formuecentre og et landbrugscenter fordelt i Jylland, på Fyn og på Sjælland. I alt er vi mere end 320 kollegaer, som er hinandens vigtigste relationer i løbet af arbejdsdagen. Vi deler viden, spiller hinanden gode og sætter en ære i at være imødekommende over for hinanden. Det er vigtigt. For et job er ikke bare ikke bare et job. Det er vigtige timer, som skal give energi og værdi. Vores organisation er opbygget med en flad struktur og korte beslutningsveje. Vi har i 2025 fået målt vores arbejdslyst. Vi ligger over danskernes arbejdslyst generelt – og det er vi faktisk ret stolte over.

Åben og ærlig dialog

Gennem en åben, ærlig og tillidsfuld dialog kender vi dit udgangspunkt, og vi sætter os ind i dine fremtidsplaner for din karriere. På den måde har vi de bedste muligheder for at støtte dig på vejen mod at opnå dine drømme og mål for din karriere.