Colas Danmark A/S

Colas Danmark A/S

Vil du arbejde i en stor virksomhed med mange muligheder for at udvikle dig og arbejde med det, du brænder for? I Colas kan du se frem til at arbejde sammen med dygtige og engagerede kolleger, som er ansvarlige for at planlægge, udføre, markedsføre og sælge infrastrukturløsninger over hele landet – lige fra veje og lufthavne, til cykelstier og vedligehold.

Colas

COLAS BYGGER FREMTIDENS VEJE

Colas er en af Danmarks ledende asfaltentreprenører. Det er vores mission at udvikle, bygge og vedligeholde bæredygtig infrastruktur og introducere stadigt mere bæredygtige løsninger. Colas i Danmark er et datterselskab i Colas Gruppen. Gruppen har aktiviteter i 50 forskellige lande på 5 kontinenter - og du får 57.000 kolleger over hele verden, heraf 500 i Danmark.

CARING, SHARING, DARING

Vores værdier handler om den måde vi er sammen på, vores etik, et godt arbejdsmiljø og vores engagement og lyst til at udvikle os og lære nyt.

Alle i Colas spiller en vigtig rolle. Vi har respekt for hinanden, vores miljø og omverden, og vi mener, at vi når længere, hvis vi samarbejder og deler viden på tværs af faggrænser og roller.

Vores kultur er præget af innovation og pionerånd, og vi drives af at komme videre, udforske nye områder og skubbe grænserne for hvad der er muligt.


VIL DU OGSÅ VÆRE EN DEL AF HOLDET?
Vi har egne fabrikker og grusgrave, entrepriseafdelinger, fræserafdelinger, laboratorier og værksteder. Vi beskæftiger ingeniører, teknikere, vej-asfaltører, faglærte og ufaglærte, og medarbejdere som arbejder med administrative og kommercielle opgaver.

Studerende spiller en vigtig rolle for vores udvikling. Vi tilbyder spændende praktikstillinger, fortrinsvis rettet mod tekniske uddannelser, men du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du drømmer om en fremtid i entreprenørbranchen.

Vi ønsker at tiltrække de bedste, og vi ser en fordel i en mangfoldig medarbejderskare. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, etnicitet og religion til at søge job i Colas.

Læs mere på vores jobside