Power Stow A/S

Vær med til at forme fremtiden hos Power Stow!

Power Stow A/S er en internationalt orienteret virksomhed inden for systemløsninger, der forbedrer arbejdsmiljø ved håndtering af flytbart gods og er markedsledende i branchen. Vi har indtil nu eksporteret vores løsninger til over 35 lande, hvor vores udstyr arbejder 24/7 i mere end 200 lufthavne. Power Stow A/S er dansk- og familiejet med domicil i Gadstrup, med datterselskaber i USA, Hong Kong, Kina, UK og Italien, og vi er i alt ca. 175 ansatte. For Power Stow er det af central betydning, at vi allesammen har samme grundholdning til at være en del af virksomheden. Det er netop vores fælles værdier, der gør det muligt at nå vores mål og indfri virksomhedens mission og vision, som skaber et godt arbejdsmiljø hos Power Stow A/S.

Vi tilbyder alle vores medarbejdere:

  • Gode løn- og personaleforhold samt mulighed for personlig såvel som professionel udvikling
  • Et alsidigt og afvekslende job med faglige udfordringer og læring
  • Kompetente, engagerede og gode kolleger i et velfungerende og uformelt miljø
  • Gode arbejdsforhold i ordentligt miljø omgivet af idyllisk landskab
  • Personalegoder som frokost- og frugtordning, sundhedsforsikring, personaleforening, mm.

Se mere om vores produkter, vores kultur og mulighederne hos Power Stow på vores hjemmeside!