Guldborgsund Forsyning

Vær med til at sikre robust infrastruktur og bæredygtig forsyning

Forsyningssektoren er en vigtig del af Danmarks kritiske infrastruktur. I Guldborgsund Forsyning arbejder vi dedikeret for at sikre forsyning i forhold til vores leverancer.

Vi er en moderne koncern, der leverer fjernvarme og drikkevand og sikrer effektiv afledning og rensning af spildevand. Vi er 53 ansatte og omsætter årligt for ca. 270 mio. kr. Vi gennemfører desuden investeringer og renoveringer for ca. 60 mio. kr. årligt.

Som del af en af vores teams, bidrager du sammen med dygtige kolleger til den grønne omstilling og skabe forandringer, der gavner både lokalområdet og vores fælles fremtid.

"Forsyningssektoren er midt i et generationsskifte: Vi bygger bro til en grøn fremtid med ny teknologi og mindre klimabelastende forsyninger. Noget, der får direkte indflydelse på mange menneskers liv nu og i fremtiden. Denne bevægelse kan du blive en del af ved at arbejde i branchen."
- Berit Nissen, Direktionssekretær

Ung mand på en græsplæne

Få indflydelse på din hverdag og din udvikling

Vi tror på, at fleksibilitet, tillid og frihed under ansvar fremmer din motivation, resultater og arbejdsglæde. Du får ledere og kolleger, der lægger vægt på trivsel og teamwork. Samtidig har du de bedste muligheder og rammer for at udvikle dig i netop den retning, du ønsker.

"Jeg startede som vikar og blev hurtigt glad for at arbejde i forsyningen. Det er en meget fleksibel arbejdsplads med gode kolleger og plads til at være sig selv. Mine arbejdsopgaver varierer rigtig meget – hvilket er positivt. Jeg har stor indflydelse på hvad og hvorfor, og dermed føler jeg, at jeg kan sætte mit præg på hverdagen. Der er både udfordrende opgaver og mulighed for udvikling."
- Christopher Larsen, IT-Administrator

Vi er én samlet koncern placeret på to lokationer. Her bliver du en del af et fællesskab og en kultur, der bygger på fælles værdier. Vi hjælper hinanden i og på tværs af teams. Du får passionerede og imødekommende kolleger, som står klar til at tage imod dig og hjælpe dig fra første dag.

Start din karriere hos os

Som noget nyt uddanner vi procesoperatører. I forbindelse med din uddannelse kan du blive elev hos os og få praktik inden for alle vores leveranceområder. Et valg, der vil åbne nye døre for dig i dit arbejdsliv. Et valg fyldt med muligheder, personlige og faglige udfordringer, spændende oplevelser og tryghed. Du er selv med til at sætte grænserne for, hvad du kan og vil. Så længe du har lysten, viljen og gåpåmodet, giver vi dig mulighederne.

"Elever skal vælge os, fordi vi er en spændende arbejdsplads, hvor der også er mange muligheder for videreuddannelse. Derudover er der aldrig to dage, der er ens, så hvis man trives med, at der sker noget nyt hver dag, er vi det rette sted."
- Claus Prier, Produktions & Anlægschef


Læs mere på www.guldborgsundforsyning.dk/job-hos-os/

Her kan du se mere om Vores værdier – Guldborgsund Forsyning