Carsoe

Shaped by the sea

Som førende producent af procesudstyr til seafood-industrien, bygger vi udstyr og komplette fabrikker til hårdtarbejdende fiskere. Vi er ikke bare en leverandør. Vi er en partner for vores kunder. Og vi er stolte af at designe, bygge og installere verdens bedste fiskefabrikker på fiskeskibe i hele verden.

Carsoe er synonym for god kvalitet. Alt vores udstyr designes og konstrueres in-house, og håndlaves i rustfri stål af vores dygtige kolleger. Vi er nemlig kendt for vores tekniske viden og gode håndværk, som vi aldrig går på kompromis med.

Samarbejde, handlekraft, engagement

… er vores største styrker, og det vi baserer vores forretning på.

Vi ved hvor vigtigt det er at arbejde sammen som et hold. Vi hjælper hinanden og tror på, at de bedste løsninger findes i fællesskab.

Vi tager ansvar og handler, når vi ser et problem.

Vi leverer altid et grundigt stykke arbejde, som vi kan være stolte af. Og vi holder, hvad vi lover, både over for hinanden og over for vores kunder.

Gode kolleger er guld værd

Hos Carsoe er ingen dage ens – og det er vores medarbejdere heller ikke. Vores forskelligheder gør holdet stærkere, og medvirker til at vi sammen kan skabe stærke løsninger.

Med 350 kolleger på verdensplan – hvoraf de 230 er tilknyttet vores hovedkvarter i Aalborg – står du aldrig alene. Du er en vigtig del af holdet, og lige præcis din indsats er med til at gøre en afgørende forskel.

Vi går op i, at vores kolleger har det godt. Derfor er alle medarbejdere dækket af en omfattende sundhedsforsikring og gratis træningstilbud. Samtidigt synes vi, at det skal være sjovt at gå på arbejde. Det er derfor vi holder flere firmafester og afdelingsarrangementer i løbet af året. Vi har desuden en aktiv personaleforening, som sørger for at arrangere aktiviteter og udflugter for enhver smag.