M. Goldschmidt Ejendomme A/S

Bliv en del af vores ambitiøse ejendomsfælleskab

Hos M. Goldschmidt Ejendomme arbejder vi hver dag for at skabe gode og attraktive rammer om vores lejere og kunder – vil du med på holdet?

Hvis vi ikke har nogen ledige stillinger, der matcher din profil, er du altid velkommen til at sende os en uopfordret ansøgning her.

Et kvalitetsbevidst ejendomsselskab

M. Goldschmidt Ejendomme ejer, drifter og udvikler ejendomme i og omkring København samt på Sjælland. Porteføljen består af attraktive, velholdte ejendomme på centrale placeringer. Vores filosofi er nemlig, at velbeliggende og velholdte ejendomme tiltrækker de bedste lejere og kunder.

Vi er en del af M. Goldschmidt koncernen, som blev grundlagt af Mikael Goldschmidt i 1979 og siden da har investeret i ejendomme, virksomheder og værdipapirer under mottoet ”Styrken, Viljen og Evnen til at løfte enhver opgave, vi påtager os”.

Dine muligheder hos M. Goldschmidt Ejendomme

Virksomheden repræsenterer et stort og ambitiøst fællesskab på over 80 kollegaer med vidtspændende kompetencer inden for blandt andet ejendomsservice, udlejning, ejendomsadministration og byggeteknik. Hos os bliver du derfor en del af et stærkt fagligt miljø, hvor der er gode udviklingsmuligheder for den enkelte.

Vores medarbejderes trivsel og velvære er vigtig, og derfor får du hos os en fordelagtig sundhedsordning. Du kan desuden se frem til hyggelige arrangementer i vores vinklub og til fredagsbaren, sommerfesten eller julefrokosten, hvor du kan møde dine kollegaer på tværs af afdelinger.