Your browser (Safari 1.0) is more than 3 years old.
We recommend that you upgrade to the latest version. Otherwise we cannot guarantee that all functionality on Jobindex will work correctly.
FA09
Sammen skaber vi gode hjem
Hos FA09 administrerer og drifter vi almene boliger, kollegier, selvejende institutioner og kommunale botilbud. I alt servicerer vi ca. 13.000 lejemål – primært beliggende i Storkøbenhavn.
Vi er 100 % non-profit.
Vi hjælper boligorganisationerne med alt, hvad der vedrører deres boligafdelinger – herunder udlejning, økonomi, drift, vedligeholdelse, nybyggeri og meget andet. Vi rådgiver og servicerer organisations- og afdelingsbestyrelserne og løser opgaver, som understøtter beboerdemokratiet.
Vi er ca. 200 medarbejdere i administrationen og boligorganisationerne, som hver dag arbejder for at skabe gode hjem for vores beboere.
"I FA09 har vi et stærkt fællesskab og en kultur, hvor alle byder ind. Mange af de bedste idéer spirer jo der, hvor kerneopgaverne bliver løst, så derfor er det vigtigt, at vi som ledere er gode til at lytte."
- Kasper Nørballe, adm. direktør i FA09
Nærværende ledelse og godt kollegaskab
I FA09 har vi en ambitiøs men uformel hverdag, hvor alle bliver hørt, og hvor gode idéer får lov at leve. Vi værdsætter vores fællesskab, humor og gode samarbejde på tværs af afdelingerne. Vi kan tilbyde fleksible og attraktive rammer, hvor der er plads til alle og fokus på den enkeltes trivsel og udvikling.
Vi lever efter mottoet “Det skal være sjovt at gå på arbejde!” – og vi mener det. Medarbejdertilfredshed er et af vores vigtigste pejlemærker.
Hvert andet år laver vi en medarbejdertilfredshedsundersøgelse blandt alle i administrationen og boligorganisationerne. Den seneste måling viste en samlet arbejdsglæde på 82,5 ud af 100. Det er et resultat, vi er stolte af – og som motiverer os til at udvikle arbejdspladsen endnu mere.
Vi har løbende ledige stillinger inden for forskellige fagområder, så kig med her på siden under ”Ledige job” eller klik videre til vores hjemmeside nedenfor.
Har du lyst til at blive en del af FA09 og medlemsorganisationerne, så glæder vi os meget til at høre fra dig.