Danish Agro a.m.b.a.

Vi vil skabe værdi!

For landbruget. For landmanden. Og for medarbejderne.

Danish Agro koncernen er ejet af 8.350 danske landmænd, og vi er med dem på hele rejsen fra jord til bord. Vores rødder går tilbage til 1901, og vi er i dag mere end 5.200 medarbejdere fordelt på over 100 selskaber i 17 lande. I Danmark har vi kontorer over hele landet.

Hos Danish Agro bygger vores fundament på samarbejde, og vi har en grundlæggende tro på, at vi er stærkere sammen. Sådan har det været lige siden begyndelsen, og tankegangen lever stadig i bedste velgående i vores nu internationale landbrugskoncern.

Fra marken til skærmen er medarbejderne kernen i vores evne til at skabe værdi og udvikle fremtidens landbrug. De sikrer nemlig, at vi kan spille en afgørende rolle i branchens digitale og grønne omstilling, og at vi hver dag hjælper landmanden med at dyrke fødevarer i verdensklasse.

Det gør vi ved at styrke, dyrke og udvikle branchen – og hinanden, ikke mindst.

”Jeg bliver drevet af at se resultater ude hos kunden og skabe reel værdi. Jeg har fået enormt meget plads til at gøre arbejdet på min måde og udvikle mig i mit eget tempo,” Nethe, produktspecialist.

Mød hende og flere af vores kolleger på danishagro.dk/karriere