Din browser (Safari 1.0) er mere end 3 år gammel.
Vi anbefaler at du opgraderer til den nyeste version, da vi ellers ikke kan garantere at alt funktionalitet på Jobindex vil fungere korrekt.
KUBEN Management A/S
Byggebranchens førende rådgivere
Vi har i mere end 80 år været med til at sætte rammerne for byggeri og byudvikling i hele landet, og vi ønsker at fastholde vores position som en af byggebranchens førende rådgivere. Derfor har vi brug for branchens dygtigste medarbejdere. Hos os får du mulighed for at udvikle dig i professionelle rammer med mange forskellige opgaver og en varieret arbejdsdag. I Kuben Management bliver du en del af et team med en positiv omgangstone og en række fleksible, engagerede og samarbejdsvillige kolleger, der har en høj faglighed. Vi udvikler konstant vores kompetencer og forretningen og tilpasser den i takt med, at verden og samfundet ændrer sig. Vores medarbejdere er bygherrens betroede samarbejdspartnere

Vi arbejder for helheden
Vi har et stærkt arbejdsfællesskab, hvor vi alle bidrager med vores forskellige erfaringer, indgangsvinkler og fagligheder. Vores team består f.eks. af arkitekter, ingeniører, sociologer, økonomer, maskinmestre og bygningskonstruktører. Vi arbejder alle ud fra en fælles forståelse af, hvad bygherrerådgivning er og ikke mindst bør være. Vi sætter faglighed før titlen, når vi går til hver opgave med ambitionen om at levere løsninger, der ikke blot fører det enkelte projekt i mål, men bidrager til at udvikle hele branchen. Samtidig er det vigtigt for os at have en velfungerende arbejdsplads, hvor vi også udvikler os sammen - både fagligt og socialt.
Vi udvikler branchen - og hinanden
Faglig dedikation er nøgleordet, når vi går til opgaverne med engagement og omhu. Vi er individer med vores forskellige specialiserede områder, men vi arbejder alle ud fra en fælles forståelse af, hvad kvalificeret bygherrerådgivning går ud på. Det betyder, at vi som et stærkt og sammentømret team altid sætter vores kompetencer i spil inden for de rammer, som den konkrete opgave udstikker. Vi tror nemlig på, at det gavner både bygherren og projektet, når vi kommunikerer frit på kryds og tværs. Altid med respekt for hinandens faglighed, men med modet til at sige fra - og til - hvis der findes en bedre løsning.