Din browser (Safari 1.0) er mere end 3 år gammel.
Vi anbefaler at du opgraderer til den nyeste version, da vi ellers ikke kan garantere at alt funktionalitet på Jobindex vil fungere korrekt.
Eckes-Granini Danmark A/S
Vi er Europas største juicefamilie
Hos Eckes-Granini Danmark går vi hver dag på arbejde for at skabe de bedste juicer og frugtbaserede drikke som bidrag til et sundt og godt liv.
Det er et ambitiøst mål. Men vi ved også, hvad vi taler om. Som en del af Eckes-Granini er vi Europas største og stærkeste juicefamilie, og fra vores innovative presseri og fabrik i Ringe på Fyn står vi bag nogle af Danmarks mest populære drikkevarebrands, Rynkeby, God Morgen og Valsølille. Alle med fokus på kvalitet uden at kompromittere ansvarlighed for mennesker og miljø i hele vores værdikæde - fra frugten plukkes til det færdige produkt står på hylden i supermarkedet eller på cafeen.
Ansvarlighed og omtanke har været en del af vores kultur, siden historien tog sin begyndelse i 1934 på Fyn - i Danmarks frugthave. Her samlede og mostede Inger Andreasen nedfaldsæbler, fordi hun så muligheder, hvor andre så spild. Og med datteren Dagmar Andreasens hjælp opstod Rynkeby Foods og siden Eckes-Granini Danmark. I dag producerer vores 218 kollegaer mere end 100 mio. liter juice og frugtbaserede drikke årligt og sælger til hele Norden.
Men vi er mere end frugt og juice. Vores kultur er et unikt fællesskab, drevet af at gøre noget godt for andre. Ud af det spirede velgørenhedsprojektet Team Rynkeby i 2001. I dag tæller projektet mere end 3000 ryttere og servicefolk i ni lande, og gennem årene har Team Rynkeby samlet mere end 800 mio. kr. ind til fordel for børn med kritiskske sygdomme og deres familier.