Trelleborg Sealing Solutions Helsingør A/S

Trelleborg Sealing Solutions Helsingør (TSSH) er en spændende og innovativ produktionsvirksomhed, der siden 1965 (oprindeligt som W.S. Shamban Europa) har drevet højteknologisk produktion i Danmark. Trelleborg Sealing Solutions er en førende global leverandør af polymerbaserede, kritiske tætningsløsninger og komponenter. Vores produkter fremstilles i avancerede materialer som PTFE, PU og PEEK, og vi tilbyder både standardprodukter og kundetilpassede løsninger. Læs mere på www.trelleborg.com/en/seals.

TSSH er en del af Trelleborg Group, som beskæftiger ca. 17.000 medarbejdere fordelt på omkring 100 fabrikker i mere end 40 lande. Koncernen har en årlig omsætning på over 24 milliarder DKK. Læs mere på www.trelleborg.com.

Blandt de bedste i verden

På vores succesfulde fabrik i Helsingør beskæftiger vi ca. 320 dedikerede medarbejdere inden for produktion, udvikling og administration. Vi producerer tætningsløsninger til nogle af Europas førende virksomheder inden for hydraulik-, bil-, fly-, vindmølle-, skibs-, olie- og maskinindustrien.

Vi råber ikke højt om vores evner – men vi er blandt de bedste i verden, og det har vi tænkt os at blive ved med. En af vores største styrker er vores evne til hurtigt at understøtte kundernes udviklingsprocesser og levere produkter af konstant høj kvalitet. Forskellen mellem os og konkurrenterne ligger netop i kvaliteten og i vores evne til at imødekomme kundernes behov – uanset om det gælder masseproduktion eller specialudviklede løsninger.

Arbejdsglæde, stolthed og faglighed

Vi har et positivt og uformelt arbejdsmiljø, hvor ansvar, humor og samarbejde går hånd i hånd med høj faglighed. Her er en stærk følelse af tilhørsforhold og ansvar, og vi er stolte af det, vi kan – og af det, vi skaber sammen.

Hos Trelleborg får du mulighed for at udvikle dig i et miljø, hvor faglighed, nysgerrighed og praktiske løsninger går hånd i hånd. Vi tager nye idéer seriøst og arbejder både på at skabe stærke kundeoplevelser og et arbejdsmiljø, hvor medarbejdere trives. Vi har mange medarbejdere, som har været hos os i årtier, og det er vi stolte af, fordi det vidner om en arbejdsplads, der er både tryg, stabil og rar at være en del af.

Hvis du ønsker at bruge dit engagement og dit drive til at gøre en reel forskel, får du hos os en unik mulighed for at bidrage positivt til vores fortsatte udvikling.

Hvis ovenstående vækker noget i dig, glæder vi os til at høre fra dig!