Scandic Hotel A/S

VI TROR PÅ DIG

I Scandic får du plads til at være dig selv. Vi hylder nemlig forskellighed og har omtanke for den enkelte. Derfor har vi fokus på dig som person og alt det, som gi’r dig energi og lyst til at gøre en forskel.

Vi ved, at du brænder for det, du gør. Derfor lytter vi til dig og sætter pris på din mening, når du har noget på hjerte. For når du er glad og tilfreds, smitter det af på alle os andre. Både på dem, du er tæt på i hverdagen, og på alle vores gæster. Hos os har har mulighed for at udvikle sig, og vi glæder os til at se dig vokse.

I Scandic kommer vi fra hele verden, men taler alligevel samme sprog. I Scandic bliver du en del af et fællesskab, hvor vi ser styrken i hver enkelt kollega. Vi værdsætter mangfoldighed og er stolte over at have skabt en kultur, hvor der er plads til alle.

Nordens største hotelkæde

Scandic er Nordens største hotelkæde med 280 hoteller og 19.000 fantastiske kollegaer i Danmark, Norge, Sverige, Finland, Tyskland og Poland. I Danmark driver vi 27 hoteller fra København til Sønderborg, og søger løbende nye kollegaer over hele landet.

I Scandic er der plads til alle

I Scandic arbejder vi hver dag på at skabe en kultur, hvor der er plads til alle –uanset hvem man er. Vi har bl.a. 100 forskellige nationaliteter, og for os er mangfoldighed en styrke, som bidrager til en bedre indsigt og forståelse i vores teams. Vi har gennem mange år arbejdet målrettet med inklusion i Scandic og flere gange modtaget Great Place to Work’s pris for ”Danmarks bedste arbejdsplads til mangfoldighed”. Vi arbejder også målrettet på at sikre medarbejdertrivsel og -udvikling gennem halvårlige trivselsundersøgelser, løbende udviklingssamtaler og talentudviklingsprogrammer.