Kamstrup A/S

Lad os sammen forandre vand- og energisektoren globalt

Hos Kamstrup arbejder vi på at sikre rent vand og energi til det størst mulige antal mennesker gennem vores løsninger.

I mere end 75 år har vi skabt intelligente måleløsninger inden for vand- og energimåling. Det gør vi for at give forsyningsselskaber databaserede indsigter, de kan bruge til at optimere produktion og distribution samt forvalte ressourcer bedst mulig.

Vores medarbejderprofiler spænder bredt, da vi har lokal produktion af målere, R&D og forretningsområder som IT, legal og finance samlet i Stilling samt produktion i USA og salgskontorer i 25+ lande. Vi er i vækst, og vi har brug for dig til at sikre den fortsatte udvikling.

Din udvikling i centrum

Vær med til at finde konkrete løsninger på vand- og energiudfordringer i et internationalt arbejdsmiljø med fokus på samarbejde, tillid og nytænkning.

Vi har en nysgerrig og legesyg tilgang til vores arbejde, hvor vi tør udfordre status quo for at løse branchens globale udfordringer. Vi kan kun gøre det, fordi vi har tillid til vores medarbejdere og prioriterer din udvikling gennem bl.a. karriereudvikling gennem sparring og videreuddannelse.

Erfaring er den bedste læremester, og derfor byder hver dag på ny viden med mulighed for at dykke ned i dit fagområde, blive klogere på miljømæssige problemstillinger og arbejde med nyskabende teknologi.

En nysgerrig arbejdskultur

Hos Kamstrup er der plads til at være et helt menneske. Det betyder i praksis, at vi har fordelagtige medarbejdertilbud, en aktiv personaleforening, og fleksible arbejdsdage, hvor du planlægger din arbejdstid og -opgaver. Desuden arbejder vores teams med konstant vidensdeling og feedback, da vi ved, at de bedste resultater findes gennem samarbejde og dialog med andre.

Vi tror på, at forskellighed skaber de bedste løsninger, og vi bestræber os på at være en inklusiv arbejdsplads, hvor dit arbejde og din person er afgørende for succes. Vi har som global aktør med lokale kontorer kollegaer fra hele verden, der alle bringer forskellige perspektiver med sig – og det gør os kun stærkere som virksomhed.