Blå Kors Danmark

Gem
Blå Kors Danmark
Socialfaglig medarbejder til Blå Kors Varmestue i Herning

Blå Kors Danmark

Bliv en del af en organisation med værdier og holdninger. Blå Kors Varmestue i Herning søger en socialfaglig medarbejder på 32 timer om ugen til en fast stilling med primært aftenvagter og enkelte dagvagter.

Vi søger en kollega med et positivt sind, som er fuld af idéer og har lyst til at være en del af udviklingen i og af vores varmestue. Du bliver en del af varmestuens mangfoldige arbejde og skal derfor kunne rumme og skabe relationer til mennesker med komplekse problemstillinger, være omstillingsparat og gribe de bolde, der bliver kastet op. Arbejdet består af både omsorgs- og relations arbejde, rådgivning samt praktiske gøremål i forbindelse med servering af mad, rengøring mm.

Varmestuen og de tilhørende seks herbergs pladser har døgnåbent alle årets dage og besøges dagligt af godt og vel 100 brugere.

Blå Kors Danmark
Gem
Blå Kors Danmark
Leder til botilbud for udsatte unge

Blå Kors Danmark, Mariager og Arden

Vi søger en leder til vores fire botilbud og beskæftigelsestilbud for unge i henholdsvis Mariager og Arden, der via ledelse og høj faglighed brænder for at gøre en forskel for unge med mangeartede problemer inden for hjemløshed, misbrug og psykiatri.

Som leder bliver du en del af Blå Kors Danmarks dygtige og fagligt stærke lederteam, der arbejder for at hjælpe mennesker i udsatte livssituationer.

Kan du skabe faglig og organisatorisk udvikling og sikre et godt arbejdsmiljø og trivsel i en tværfaglig medarbejdergruppe? Så er du måske den nye leder.

Blå Kors Danmark
Gem
Blå Kors Skannerup
Fysioterapeut

Blå Kors Skannerup, Gjern

Blå Kors Hjemmet Skannerup søger en fysioterapeut med lyst og tålmodighed til at hjælpe vores beboere med genoptræning, stabilisering og vedligeholdelse af færdigheder.

Vores beboere kommer med meget forskelligartede udfordringer, og derfor vil det være en fordel, at du har erfaring med mange forskellige metoder og tilgange.

Hos os kommer du til at arbejde både selvstændigt og tværfagligt. Du skal være god til at være opsøgende og nysgerrig og skal kunne navigere i bestilte opgaver og også selv være den, der får øje på, hvor du kan tilbyde din viden og kompetence.

Du skal være fleksibel og være klar til, at planlagte behandlinger og træninger evt. aflyses eller rykkes, fordi hverdagen ofte er meget uforudsigelig.

Det vil være en fordel, hvis du kender til arbejdet med socialt udsatte.

Blå Kors Skannerup
Gem
Blå Kors Danmark
Pædagog søges til døgntilbud for unge

Blå Kors Danmark, Mariager

Har du lyst til at arbejde med udsatte unge? Og har du erfaring med målgruppens udfordringer? Vi søger lige nu en pædagog til Bølgegården ved Mariager, som er et døgntilbud for unge med afhængighed.

Bølgegården er et socialpædagogisk døgntilbud til unge i alderen 14-18 år. De unge, som bor på Bølgegården, er udfordret af forskellige sociale vanskeligheder, og flere af dem har haft en afhængighed af euforiserende stoffer. På Bølgegården er der fokus på uddannelse og beskæftigelse samt ADL, så de unge på et tidspunkt kan flytte i selvstændig bolig. I praksis betyder det, at de unge tilbydes uddannelse eller beskæftigelse alle hverdage mellem 8.30 og 14.00.

I weekender, eftermiddage og aftentimer tilbydes der forskellige fællesaktiviteter, som fordrer social træning. Vi tager udgangspunkt i en mentaliserende tilgang, situeret læring og social praksisteori.

Blå Kors Danmark
Gem
Blå Kors Rold Skov
Socialfaglig medarbejder

Blå Kors Rold Skov, Arden

Har du lyst til at bruge din faglighed i et job, der har fokus på at give nye muligheder til mennesker i udsatte situationer? Så søger vi en socialfaglig medarbejder til vores bo- og behandlingstilbud i Arden, hvor du skal arbejde med en helhedsorienteret indsats sammen med vores beboere.

Som socialfaglig medarbejder skal du være kontaktperson for en gruppe beboere og indgå i den socialfaglige gruppe sammen med diakoner, pædagoger, sygeplejersker og socialrådgivere.

Som socialfaglig medarbejder i team 2 skal du:

  • Modtage nye beboere, opbygge relationer og afklare deres behov for støtte og motivation.
  • Være kontaktperson for 5-6 beboere og arbejde med opholdsplaner, mål og delmål.
  • Holde kontakt til beboernes hjemkommuner vedr. opholdsplaner, statusmøder mv.
Blå Kors Rold Skov