Toyota Material Handling Danmark

Toyota Material Handling Danmark

Toyota Material Handling er Danmarks største virksomhed inden for trucks, automatisering og lagerløsninger. Samtidig er vi en del af en af verdens mest succesfulde virksomheder med mere end 100 års historie og et solidt brand i ryggen.

Respekt, et stort engagement, teamwork og en dybtfølt stolthed over vores produkter, brand og stærke kompetencer danner grundlaget for vores kultur, som vi gerne vil invitere dig til at blive en del af.

GPTW badge

Det betyder meget for mig, at jeg er en del af den gode historie, en succeshistorie med dybe rødder, der blandt andet lægger navn til en meget kendt produktionsfilosofi, Toyota Production System.

Søren Vester

Head of Business Consultancy & Telematics

Indgå i et stærkt fællesskab

Vi har kontorer i Slangerup og Vejle og værksteder i Randers og Aalborg, og vores salgsmedarbejdere og serviceteknikere er til stede lokalt i hele landet, for det er vigtigt for os at være tæt på vores kunder. Men selvom vi er spredt over et stort geografisk område, har vi et tæt samarbejde på tværs af afdelinger og funktioner.

Vi er i daglig kontakt med hinanden, og dine kolleger er aldrig længere væk end et opkald på mobilen. Så uanset hvor i landet du kommer til at arbejde, vil du opleve en virksomhed, hvor sammenholdet er stærkt.

Vi klæder dig godt på til dine opgaver

Det er vigtigt for os, at du som ny medarbejder føler dig taget godt imod, så vi sørger selvfølgelig for at hjælpe dig godt fra start. Du bliver tilbudt et onboarding-program og introduceret til de forskellige afdelinger, du hører vores historie, og du lærer dine nye kolleger at kende.

Dermed får du allerede fra dag 1 et indblik i dine opgaver, og hvordan vi arbejder som en helhed. Du vil også opleve, at vi stræber efter kvalitet og effektivitet i alt, vi laver, for vi er Toyota. Vi er ambitiøse, og vi vil være nr. 1. Men du vil også opleve, at selvom vi ved, vi er de bedste til det, vi laver, og stolte af det, har vi en ydmyg tilgang til vores resultater.

Mød nogle af vores medarbejdere

Servicetekniker hos Toyota Material Handling

Logistic Solutions - Quality in everything we do

En bæredygtig arbejdsplads

CSR er højt på agendaen, for vi tror på, at bæredygtighed og innovation er vejen frem. Dette kommer til udtryk i vores bæredygtighedsstrategi, der blandt andet betyder at vi hjælper vores kunder med at effektivisere deres transport og logistikopgaver og dermed mindske energiforbrug og CO2-udledning. Et andet eksempel er vores Zero Muda-kvalitetsstrategi, som betyder ’ingen spild’ på japansk.

Vi kan også være stolte af, at vi i Europa har fået tildelt EcoVadis’ Platin-certifikat som et udtryk for, at vi er blandt de bedste 1 % procent i verden i forhold til CSR-initiativer på områder inden for miljø, medarbejdere og menneskerettigheder, etik og bæredygtigt indkøb.

It’s all about people – vores medarbejdere er vores stærkeste aktiv, dem som sikrer vores succes.

Vibeke Juul Jørgensen

HR Manager

Udvikl dig sammen med os

Kaizen er en af vores kerneværdier og betyder konstant forbedring, nytænkning og opfordring til innovation. For dig som medarbejder betyder det, at du kan være sikker på, at vi har stort fokus på dine evner, dine styrker og dit potentiale. Vi ved, at vores dygtige medarbejdere er en af vores vigtigste ressourcer. Så for at kunne give vores kunder de bedste løsninger gør vi meget ud af at sætte de rigtige kompetencer på opgaven.

Det betyder også, at vi lægger vægt på din udvikling, og at du får mulighed for at byde ind med ideer. Tillid er et vigtigt nøgleord, og du vil opleve, at graden af frihed i virksomheden er stor.

Jeg er glad for mit job, fordi det er et job med fleksibilitet og frihed under ansvar.

William Riemann Larsen

Servicetekniker

Velkommen til et internationalt miljø med masser af muligheder

Vi vil gerne fastholde og udvikle vores dygtige medarbejdere, og hos os vil du finde, at karrierevejene og mulighederne er mange.

Så hvis du vil arbejde i en virksomhed, hvor vi deler en fælles stolthed og et stort engagement, så kom med på holdet og læs mere om vores ledige stillinger her.