Region Hovedstadens Apotek

Region Hovedstadens Apotek er landets største sygehusapotek. Vi producerer og leverer lægemidler til Regionens hospitaler og institutioner, det grønlandske og færøske sundhedsvæsen og sygehusapoteker i Danmark.

Apoteket har knap 700 ansatte fordelt på mange forskellige faggrupper: farmakonomer, laboranter, farmaceuter og andre akademikere, hospitalsmedhjælpere, portører og teknikere.

Apoteket refererer til koncerndirektionen i Region Hovedstaden og er én af Regionens tværgående virksomheder.

Apoteket samarbejder med Amgros, som løser opgaver på lægemiddelområdet for de 5 danske regioner og landets 8 sygehusapoteker.