MSC Denmark A/S

OM MSC

Hos MSC er vi enormt stolte af, at vi gennem vores organiske vækst, fra en operation med ét skib til en global organisation, har formået at bevare og fremme vores familievirksomhedskultur.

Vi er et firma som er drevet af mennesker, og vi tror på at det er den etik, der har ledt os til vores verdensomspændte succes.

Som verdens førende containerrederi, har MSC etableret en flåde af +830 containerskibe. Vi sejler via +300 handelsruter og har kontorer i mere en 155 lande.

Men det vi er allermest stolte af, er vores globale team bestående af mere end 100.000 dedikerede kollegaer.

Mød nogle af MSCs kollegaer her

”At arbejde for verdens største rederi er både udfordrende og utroligt spændende. Den største motivationsfaktor, for at stå op og gå på arbejde hver dag, er tanken om, at man hver dag gør en forskel, og skaber værdi et andet sted. Mit bedste råd, til min kommende kollega, er at turde stille spørgsmål, være nysgerrig og opsøge sine kollegaer – hos MSC er folk altid klar på at give en hjælpende hånd eller tage en uformel snak om alt og ingenting.” 
- Rasmus Andersen / Trainee, Export

”Før jeg startede hos MSC, kendte jeg intet til shippingbranchen, men jeg er blevet meget positivt overrasket. Det er vildt at se, hvilken betydning shippingbranchen har for hele verdens økonomi og samtidig vide, at man et eller andet sted selv er med til at påvirke denne udvikling. Ens dage er aldrig ens og der er altid noget at gå igang med. Vigtigst af alt, så er der rig mulighed for at kombinere det at være karriemenneske med familieliv, hvilket er utroligt betydningsfuldt.”  
- Eva Nguyen / Controller, Finance

“Det der gør MSC til et unikt sted at arbejde er, at vi er et ungt team hvor man kan spejle sig i hinanden. Der bliver gjort en stor indsats for at ryste folk sammen, hvilket betyder, at vi arbejder godt sammen på tværs af afdelingerne. Jeg sætter stor pris på diversiteten i mit arbejde, hvor jeg hver dag møder nye problemstillinger, som skal løses.”  
- Sofie Rask Thomsen / Logistics Assistant

”Hos MSC er vi ét stort hold, hvor fokus ikke er på ens titel, men på at få opgaven løst på bedst mulig vis og dermed tilfredsstille vores kunder. Det betyder blandt andet, at man hurtigt får ansvar og samtidig bliver anerkendt for ens arbjede, hvilket giver en følelse af at bidrage til et større formål. Mit bedste råd til min kommende kollega er, at turde at kaste sig ud i det og lave fejl, da du kan være sikker på, at vi har en kultur som understøtter dette.” 
- Mathias Lindberg / Customer Service Assistance, Aid & Projects