SEAS-NVE

SEAS-NVE, en del af Andel – Danmarks ledende energi- og fibernetkoncern

Martin

”Vi går på arbejde, fordi det rent faktisk giver mening og gør en forskel for både vores kunder, det større samfund og miljøet. Det er vi helt bevidste om, og det kan du mærke som en del af SEAS-NVE,”

fortæller funktionschef i Kundeservice Martin Weber.

Vil du bidrage til at danskerne får energi i stikkontakterne af den grønne slags?

Kan du se potentialet i at arbejde hos en af de allerstørste aktører på det skandinaviske marked, som arbejder for endnu mere grøn energi nu og i fremtiden?

Vil du være en del af en fremtid, hvor vi står over for at smelte helt sammen med Andel, så du får endnu større muligheder for at tilegne dig viden og ekspertise?

”Vi er meget forskellige som mennesker, og det gør det megafedt at arbejde her. Vi passer på hinanden og siger godmorgen og god weekend til hinanden. Og det betyder mere, end man måske lige bider mærke i,”

fortæller afdelingsleder Anja.
Anja

En vigtig del af Andel

Energi holder Danmark i gang. Gennem SEAS-NVE Strømmen og SEAS-NVE Energi sælger Andel-koncernen el samt natur og biogas til private og erhvervskunder. Målet er at være vores kunders førstevalg. Derfor investerer vi også i visionære energiløsninger til gavn for de kommende generationer.

Vi er en del af Andel, en andelsejet energi- og fibernetkoncern, og en af Danmarks ledende andelsejede producent af vedvarende energi. Vi skaber velfærd og vækst i det danske samfund gennem leverance af vital infrastruktur og fremtidssikrede energiløsninger.

Allerede nu leverer vores havvindmøller strøm, der svarer til det årlige forbrug for 200.000 husstande. Det arbejder vi for at levere mere af, ligesom vi investerer i fibernet, vindmøller, energiløsninger og ladeinfrastruktur til elbiler. Så vi er hele tiden med til at udvikle Danmark.

”Vi arbejder konstant på at være den ansvarlige pioner, der sikrer vores andelshavere energi og fibernet.”

– Anja
SEAS-NVE

“Vi er som en familie, når vi går på arbejde, og du bliver anerkendt, når du yder et godt stykke arbejde. Og så er der ikke noget hierarki. Alle hilser på hinanden på gangen, og mange af os kender hinanden privat,”

fortæller driftskoordinator i Kundecenteret Nursel.

Vi er kendt for vores gode kultur

Som en del af SEAS-NVE kan du se frem til en unik kultur, hvor vi skal være hele mennesker, før vi kan være noget for andre. Derfor sætter vi hjertet først. Det handler om kollegaskabet, ånden og sammenholdet. Vi kan nemlig virkelig godt lide hinanden, og der er plads til alle – både store og små.

Maja

Gennem din udvikling kommer vores resultater

For os hænger udvikling og fremtid sammen. Både når det gælder din personlige og din faglige udvikling. Det kan være ved at se på nye muligheder, nye ansvarsområder eller skabe specialistviden. Fordi vi ved, at din udvikling er med til at skabe bedre resultater på lang sigt for os alle.

I vores kundeservice får du fx introkurser og udførlig undervisning, så du kan føle dig sikker og tryg i stolen, når du har kunderne i røret. Du sparrer løbende med din leder om, hvad du har brug for og om de mange veje i koncernen.

Herudover tilbyder vi en attraktiv lønpakke, forsikringsordning, fleksible arbejdstider, hjemmearbejdsplads, betalt mobiltelefon og internetadgang samt adgang til motionsrum.

”Du kan se frem til at blive en del af fremtiden i en virksomhed med et meget stærkt sammenhold og fællesskab. Og hvis du overvejer at søge job her hos os, er jeg sikker på, at du bliver rigtig glad for det.”

– Anja

De tre F’er – Fællesskab, Fremdrift og Fremsyn

De tre F’er er vores pejlemærker. Det er dem, som du kan vække din kollega og spørge til kl. 3 om natten, og de kan dem. (Men lad lige være med det. Vi holder fri, når vi har fri).