Enemærke & Petersen A/S

Enemærke & Petersen som arbejdsplads

Når vi renoverer og bygger nye boliger, skoler, institutioner, erhverv m.m. er vores medarbejdere vores vigtigste ressource. Derfor prioriterer vi uddannelse og involvering højt, og vi er kendt for bl.a. lærerige praktikordninger, mulighed for omskoling og en bemærkelsesværdig seniorpolitik. Vi dyrker det interessebaserede samarbejde, som gør byggepladsen til et venligere og mere produktivt sted at arbejde.

Vi tror på, at vores medarbejdere er vores stærkeste ambassadører – og i videoen bliver du introduceret til vores stærke familiekultur og vores byggefaglighed.

Mennesker, der bygger for mennesker

”Mennesker, der bygger for mennesker” er et udsagn, vi tager alvorligt. Som medarbejder i Enemærke & Petersen møder du derfor en stærk virksomhedskultur, hvor dialog og samarbejde er omdrejningspunktet for vores arbejde – og hvor det sociale entreprenørskab kan opleves både på byggepladsen og på kontorerne.

Vores relationer og kendskab til hinanden er afgørende for det gode samarbejde og kollegaskab – derfor er vi gode til at mødes og hygge os sammen. Vi tager på sommertur, holder julefrokoster, grillarrangementer og teamture. Familien inviteres med til sommerfest med hoppeborg og is til ungerne eller i Zoologisk Have.

Ny medarbejder

Som vores nye kollega får du en grundig introduktion til vores historie, vores visioner og interne arbejdsgange suppleret med relevante forløb for dit fagområde. Hvis du er på udkig efter et nyt job i byggebranchen – eller bare er lidt nysgerrig – så brug de næste par minutter på at opleve Enemærke & Petersen som arbejdsplads.

Se aktuelle stillingsopslag på: www.eogp.dk