Wanzl Nordic A/S

Wanzl Nordic – lokal og global

Wanzl Nordic har siden 2017 været en del af en større koncern, men vi vægter fortsat en stærk lokal tilstedeværelse. Som kundens lokale samarbejdspartner og forretningspartner kombinerer vi lokal knowhow og fleksibilitet med kapaciteten af en stærk global organisation.

Vi startede som et lille metalværksted i Hadsten tilbage i 1952, grundlagt af Elvin Petersen, og en af hjørnestenene har lige siden været agilitet og fokus på vores kunders behov.

Med lokal tilstedeværelse i Danmark, Norge, Sverige, Finland og Letland samt produktion i Danmark og Letland, har vi mere end 70 års erfaring og stolt tradition. Vores værdier er kernen i alt, hvad vi gør:

  • Bæredygtig forretning
  • Respektfuld ledelse
  • Høj professionalisme
  • Personligt ansvar
  • Engagement

På vej mod fremtiden

Gennem det seneste år (2024) har vi gennemgået en betydelig forandring for at kunne møde fremtidens krav til en moderne virksomhed med alt, hvad det indebærer. Vi har særligt fokus på medarbejderudvikling, trivsel og professionel ledelse, hvilket bl.a har udmøntet sig i en helt ny topledelse i virksomheden. Med respekt for vores forretningsområde og værdier er vores mål at løfte os både professionelt og kulturelt for at sikre, at vi er rustet til fremtidens udfordringer.

Er du klar til at blive en del af vores historie?

Hos Wanzl Nordic får du mulighed for at blive en del af en virksomhed, der værdsætter kompetencer, engagement, ansvar og faglig udvikling. Vi tilbyder et dynamisk arbejdsmiljø, hvor der er rig mulighed for at tage ansvar og bidrage til vores fælles succes. Vi støtter vores medarbejderes udvikling og investerer i fremtidige kompetencer. Vi arbejder aktivt med vores kultur med fokus på at fremme respektfuld ledelse, høj professionalisme og personligt ansvar.

Bliv en del af Wanzl Nordic-familien

Wanzl Nordic er mere end blot en arbejdsplads. Vi har en stærk fællesskabsfølelse som løbende støttes af sociale arrangementer, der styrker sammenholdet på tværs af afdelinger og lande. Gennem Trivselsambassadører arbejder vi lokalt på kontinuerlig udvikling og forbedring af vores trivsel - Vi tror på at et godt arbejdsmiljø og god trivsel på arbejdspladsen er nøglen til succes.

Karriere hos os

Med solidt afsæt i vores værdier udvikler vi os til fremtiden og har du viljen og et positivt drive, så ligger karrierevejene åbne hos os. Vi tror på at løbende faglig og personlig udvikling er vejen frem, og vi tilbyder stillinger, der rummer selvstændighed, ansvar og faglige udfordringer - og så samler vi på medarbejdere, der motiveres af at se fremad.

Bliv en del af Wanzl Nordic og vær med til at forme fremtiden med os!