Aon Denmark A/S

Velkommen til Aon Denmark

Aon er et af verdens største konsulenthuse inden for Risk and Human Capital. Hos Aon rådgiver vi virksomheder og deres medarbejdere om risici. Vi giver dem viden til at træffe bedre beslutninger – og dernæst hjælper vi dem med at forsikre sig mod det uvisse

Vores medarbejdere er vores største styrke. Vi er drevet af gode, kompetente og engagerede medarbejdere – og vi ved, at dette er en forudsætning for, at vores kunder får en god oplevelse. Derfor sætter vi vores medarbejdere højt på dagsordenen og tilbyder rammer med højt til loftet og gode muligheder for at udvikle sin egen karrierevej. Derudover tilbyder vi naturligvis en attraktiv lønpakke, pensions- og sundhedsordning samt ulykke- og tandforsikring.

Samarbejde og netværk

Selvom du får frihed til at strukturere din egen hverdag, så elsker vi at arbejde sammen og inspirere hinanden. Og da du er omgivet af erfarne kolleger, er hjælpen altid nær, når du har brug for faglig sparring – og med 50.000 kolleger er der også samarbejde og fokusgrupper på tværs af landegrænser, som mange drager stort nytte af.