Din browser (Safari 1.0) er mere end 3 år gammel.
Vi anbefaler at du opgraderer til den nyeste version, da vi ellers ikke kan garantere at alt funktionalitet på Jobindex vil fungere korrekt.
Lederne
Lederne går foran dem, der går forrest. Vi er Danmarks største og ældste faglige organisation for ledere og særligt betroede medarbejdere. Vores mål er at bringe medlemmerne og landets ledere videre, og at vi sammen sikrer trivsel og vækst på arbejdspladsen og i Danmark.
Lederne er placeret på Vermlandsgade 65, 2300 Amager, sammen med Lederne Kompetencecenter, der tilbyder kurser, uddannelser og netværk til ledere. På hovedkontoret arbejder mere end 300 medarbejdere. Her ud over har vi 19 landsdækkende lokalafdelinger.
Som arbejdsplads vægter vi samarbejdet og at spille hinanden gode. Vi tilstræber mulighed for indflydelse på eget job og opgaverne, med tid til vidensdeling og kompetenceudvikling. Arbejdstiden er fleksibel, og vi holder 7 ugers ferie. Lederne har en attraktiv kantine- og morgenmadsordning, personaleforeninger og mulighed for at deltage i arrangementer som kunstforeningens udstillinger og fredagsbar. Massage- og frisørordning, yoga og outdoor fitness er også en del af tilbuddene.
I Ledernes familie af organisationer er vi mere end 120.000 medlemmer, med PRO til funktionærer, Virksom til iværksættere, Lederne Søfart og A-kassen LH. Medlemmerne kan flytte mellem organisationerne, når deres arbejdsliv udvikler sig, og beholde samme A-kasse. Sådan får de altid relevant rådgivning, juridisk hjælp, personlig service og målrettet karrieresparring. Vi tager afsæt i medlemmernes unikke situation, har 24 timers svargaranti, arbejder løsningsorienteret og sikrer, at vi er hænder og hoveder nok. Vi har en samlet medlemstilfredshed på 93%. Ledernes brand indbefatter også medier som Ledelse I Dag, Magasinet Lederne og konferencer landet over.