Carl Ras A/S

Carl Ras A/S er en dansk familieejet engrosvirksomhed, som er en af de største leverandører af værktøj og beslag til håndværkere, institutioner og industrien. Vi har siden starten i 1932 ekspanderet kraftigt. Vi har i dag 15 engroscentre fordelt i hele landet, og rummer nu mere end 300 engagerede medarbejdere.

Vores vision er at være håndværkernes fortrukne leverandør og rådgiver. Med forståelse for opgaverne og med de rigtige produkter og unik service er vi med til at udvikle vores kunders virksomhed og branchen. Carl Ras er specialisten på markedet, og vi drives af at gøre det bedste bedre.

Vi er en virksomhed i konstant udvikling, der vil have glade medarbejdere. Derfor blev vi også kåret som Danmarks 7. bedste mellemstore arbejdsplads i 2016, og i 2017 blev vi kåret til Europas 27. bedste arbejdsplads i kategorien Små og mellemstore virksomheder.