Hottinger, Brüel & Kjær

Om Hottinger, Brüel & Kjær

Hottinger, Brüel & Kjær er en global markedsleder indenfor test- og måleudstyr. Med ca 3000 medarbejdere på globalt plan, og tæt på 500 i Danmark, supporterer vi nogle af verdens største virksomheder indenfor bil-, energi- og flybranchen.

Vi opfordrer alle medarbejdere til at stille spørgsmål til status quo, og leve op til vores tre værdier ”Aim High, Be True & Own It” – har du derfor lyst til at tage reelt ansvar for dit fagområde, og være med til virkelig at rykke på de vigtigste punkter på dagsplanen, tag fat i os og hør mere om mulighederne vi kan tilbyde dig.

Vores mission er at hjælpe vores kunder måle og optimere kvaliteten af lyd og vibrationer i deres produkter og i miljøet. Vores vision er at være den foretrukne og vedvarende forretningspartner, der leverer innovative tekniske løsninger, som skaber bæredygtig værdi for vores kunder. Vi vil være en retabel forretning og et godt sted at arbejde.

Vores vigtigste styrke er at lytte - lytte til de udfordringer kunderne møder i deres arbejdsprocesser, hvor stigende funktionskrav, tidspres, lovmæssige krav og stramt budget betyder, det er vigtigere end nogensinde at gøre det rigtigt første gang. At lytte koncentreret er vores måde at forstå kundernes behov og er vejen til at finde langsigtede løsninger på udfordringer indenfor lyd og vibration. Den eneste måde vi kan få vores højt kvalificerede ingeniører og førende produktportefølje til at arbejde, er ved at lytte.

Lyd- og vibrationsudfordringerne blandt vores kunder er forskellige: trafik eller lufthavnsstøj, vibrationer i en bilmotor, evaluering af bygningsakustik, kabinekomfort i et passagerfly, kvalitetskontrol af produkter eller vindmøllestøj. I årenes løb har vi udviklet kreative og avancerede tekniske løsninger til utallige kunders opgaver.

Karriere hos os

Hos Hottinger, Brüel & Kjær ønsker vi at gøre en forskel for mennesker: I biler og fly, deres færden i byer og i deres dagligdag på arbejde og hjemme. Vi ønsker at bidrage til komfort, sikkerhed og bedre livskvalitet. Dette gør vi ved at udvikle, fremstille og sælge banebrydende udstyr til måling af lyd og vibration.

På Hottinger, Brüel & Kjær tror vi på, at mennesker er virksomhedens mest værdifulde aktiv. Vi bestræber os på at skabe en arbejdsplads hvor alle får mulighed for at udmærke sig uanset opgaver og ansvar.

Vores produkter og løsninger

Hottinger, Brüel & Kjær leverer avancerede teknologiske løsninger og produkter af anerkendt kvalitet. Disse produkter dækker hele målekæden til lyd og vibration fra en enkelt transducer til et komplet system.

Produkter: Vores produktportefølje omfatter alle de komponenter og værktøjer, der kræves til måling og analyse af lyd og vibrationer. Det er unikt i branchen, at kunne købe hele målekæden hos samme leverandør. Systemer: Vores produkter er designet til at passe sammen i intelligente systemer. Dette simplificerer processen med at skabe systemer, der er optimeret til at løse specifikke kundebehov.

Løsninger: I visse tilfælde leverer vi ikke kun systemerne, men vi betjener dem også og leverer analyseresultater hvilket betyder, at vores kunder kan fokusere på deres kernekompetence og ikke behøver at bekymre sig om drift og vedligehold af udstyr.

Service: Vi tilbyder et komplet udvalg af serviceydelser til vores produkter og systemer, herunder installation, kalibrering, uddannelse, præventiv vedligehold, opgraderinger, reparation og udlejning.

Kvalitetssikring: Alle produkter, systemer og løsninger, er gennemtestede under krævende miljøforhold. Status som ISO 9001 certificeret virksomhed, giver vores kunder tryghed for, de ekstremt høje standarder overholdes i alle aspekter af vores produkter og tjenester.