Ayvens
En global leder inden for bæredygtig mobilitet
Ayvens leverer full-service leasing, fleksible abonnementstjenester, flådestyring og multimobilitetsløsninger til store internationale virksomheder, SMV'er, professionelle og private. Med 14.580 ansatte, der opererer i 42 lande, 3,2 millioner køretøjer på verdensplan og verdens største multi-brand EV-flåde, er Ayvens i en unik position til at skabe værdi og forme fremtidens mobilitetsløsninger.
Ayvens er på en mission for at dekarbonisere mobilitet, og anser missionen som vores berettigelse på markedet. Vi fører an på vejen mod bæredygtig mobilitet og bringer lavemissionsløsninger til flere kunder end nogensinde før.
Hos Ayvens stræber vi efter at levere en fleksibel, problemfri og komplet leasingservice til alle – privat såvel som B2B. Vores mål er at opfylde vores kunders individuelle behov og gøre bæredygtig mobilitet enklere for alle.

Inklusion, trivsel og udviklingsmuligheder
Ayvens’ medarbejdere er virksomhedens mest værdifulde ressource. Vores medarbejdere driver forretningen til succes, og derfor tilbyder Ayvens et dynamisk og støttende miljø, hvor du har mulighed for at udnytte dit fulde potentiale både i og udenfor arbejdstiden.
Som medarbejdere hos Ayvens vil du opleve mange fordele. Du bliver en del af et professionelt setup, hvor du kan sætte dit præg på kulturen for at gøre både dig selv og dine kollegaer bedre. Vi værdsætter god humor, nysgerighed, engagement, og vi går langt for hinanden.
Ayvens arbejder kontinuerligt på at tilbyde vores medarbejdere en arbejdsplads, hvor der er plads til at trives som dén man er, uanste hvor man er i livet. Derfor er vi stolte af at tilbyde vores medarbejdere ekstra feriefridage, en attraktiv pensionsordning, bonusordning, fordelagtige rabatter og ordninger til bl.a. mobilitet, videreuddannelse, kurser og meget mere.
”Vi er der for hinanden i det daglige – og man kan virkelig mærke mantraet om, at forretningen kun har det godt, hvis alle kolleger har det godt,” siger Camilla Hartvig, Executive Assistant.
Et international brand, der tager ansvar
Ayvens er ejet af den franske bank Société Générale. Brandet er blevet til ved fusionen mellem de to tidligere konkurrenter; LeasePlan og ALD Autmotive. Ved at forene kræfterne fra to store spillere på markedet, står Ayvens som den absolut største aktør i leasingbranchen.
Med Ayvens’ størrelse og position hviler et ansvar, som vi alle stræber efter at løfte hver dag. Udover virksomhedens vision om at gøre grønnere mobilitet til et lettere valg for vores kunder, er ESG en drivende faktor, for alt vi foretager os. Som en børsnoteret og ECB-reguleret virksomhed er Ayvens forpligtet til at overholde gældende eksterne regulatoriske krav samt at risikostyre på en ansvarlig og effektiv måde. Dette arbejder vi aktivt med gennem hele vores værdikæde, for at vi kan blive ved med at levere bæredygtige resultater til alle vores interessenter, herunder også vores jordklode og menneskerne, der bor på den.