Lokal Forsikring G/S

Omsorg, nærvær, loyalitet og sammenhold - er det værdier der betyder noget for dig?

Det gør de for os. Disse værdier er ingredienserne i et velfungerende, lokalt fællesskab, og vi er ikke kun lokale af navn; det er kernen i vores arbejde. Hos os møder du mennesker, der kan sætte sig ind i din situation og som giver dig kompetent service og rådgivning. Vi lægger vægt på at være en nærværende og åben virksomhed, der betragter vores kunder - dig - som medejere og medspillere.

Et gensidigt selskab

Lokal Forsikring er et gensidigt selskab (G/S). Det betyder, at du som kunde er medejer af forsikringsselskabet. Vi driver ikke forretning for aktionæres skyld - men for din skyld. Tidligere var det sådan, at medejerne i et gensidigt forsikringsselskab hæftede økonomisk for hinanden. Sådan er det ikke længere. I dag er det selskabets formue og genforsikringer, der garanterer, at selskabet kan opfylde sine forpligtelser. Lokal Forsikring har i dag en formue, der er 1,9 gange så stor som loven kræver. Vores årlige omsætning er på cirka 330 mio. kr.

Hvad lægger vi vægt på?

Vi er dit lokale forsikringsselskab, som altid er til at få fat i. Hos os møder du ikke blot en telefonsvarer eller en tast-selv-menu - men mennesker, som er i stand til at sætte sig ind i din situation og træffe beslutninger kompetent og hurtigt.

Vi lægger vægt på at arbejde professionelt med forsikring uden at miste det gode humør og mennesket af syne - også når skaden er sket.

Vi rådgiver dig, så du har klarhed over, hvad dine forsikringer dækker - og hvornår de ikke dækker. Målet er at skabe gennemsigtighed og tryghed, når der sker en skade, og at du føler dig forstået, når du tager kontakt til os.