Globe Systems A/S

Hvem er vi?

Globe Systems blev etableret i 1999 og har siden udviklet sig til en førende leverandør af en bred vifte af kommunikations- og IT-løsninger til danske virksomheder.

Vi er specialister inden for headsets, diktering, IT-tilbehør, møderumsløsninger, skærme, AV-udstyr, Busylights og monitorer. Vores primære kundegruppe findes blandt de 1.000 største virksomheder, statslige og kommunale institutioner, hvor vi har en markedsandel på over 35% inden for headsetløsninger, både målt på kunder og omsætning.

Med en årlig omsætning på et trecifret millionbeløb opererer Globe Systems A/S også i Norge, Sverige og Finland, hvor vi servicerer danske virksomheders nordiske filialer og datterselskaber.

Hvad vil vi anerkendes vi for?

Vi vil gerne anerkendes for vores uvildige og professionelle tilgang til vores brede produktudvalg, vores konkurrencedygtige pris og levering, høje serviceniveau, faglige kompetencer, tværfaglige partnerskaber samt vores troværdighed og moral.

Interne værdier

Vi efterlever 4 værdier, som gennemsyrer vores forretning og den måde vi gebærder os på.
De fire værdier er, at vi er ambitiøse, åbenhed og troværdighed, fælleskab og frihed under ansvar.

Vi er ambitiøse

I Globe Systems er vi ambitiøse og sætter udfordrende og attraktive mål for virksomheden og vores ansatte. Vi tror på, at motivation og glæde opnås, når vi skaber og præsterer noget ekstraordinært.

Det gælder både for vores forretning og den enkeltes personliges udvikling. Vores ambitioner repræsenterer brændstoffet til drivkraften i Globe Systems, og skal tydeligt kunne mærkes i måden, hvorpå vi tilgår vores opgaver.

Åbenhed og troværdighed

Vi kommunikerer åbent og direkte såvel internt som eksternt. Ærlig og ligefrem kommunikation reducerer risikoen for misforståelser, og tillid er betinget af, at vi kan stole på hinanden, ligesom vi er afhængige af at vores kunder har tiltro til det, vi siger og gør. Vi opfører os ordentligt i markedet, og ønsker at fremstå troværdige i vores rådgivning og dialog med både kunder og samarbejdspartnere.

Fællesskab

Vi er afhængige af dialog, kommunikation og kontakt mellem medarbejdere. Heraf opstår behovet for fællesskab – socialt og fagligt. Fællesskab er en forudsætning for at bringe viden i spil om branchen, kunder og produkter. Uden et fællesskab, der binder os sammen, mister vi kontakten til hinanden, og vores organisatoriske identitet vil blive svagere.

Fællesskab er en forudsætning for en deltagende adfærd, der gør alle medarbejdere fortrolige med, hvad vi kan og hvad vi ikke kan. Vi tror desuden på, at fællesskab er et grundvilkår, der gør det sjovere og mere trygt at være ansat i Globe Systems.

Frihed under ansvar

I Globe Systems er der frihed under ansvar i jobbet. Der er frihed og fleksibilitet til selvstændigt at disponere sin tid i forhold til de opgaver, jobbet indbefatter. Vi ønsker ikke at tilrettelægge den enkelte medarbejders job i mindste detalje. Målet er frihed til selv at planlægge og udføre sit job under hensyn til de gensidige forpligtelser, aftaler og vilkår, organisationen er bundet op på.

Friheden kan ikke fungere uden den enkelte tager et personligt ansvar for sit job. Kolleger, Kunder og øvrige relationer er afhængige af, at vi sammen og hver for sig er vores ansvar bevidst. Det er det personlige ansvar, der binder organisationen sammen, og sikrer, at aftaler overholdes. Det har en konsekvens internt og eksternt – for kolleger og for kunder – når en opgave ikke løftes. Derfor er det nødvendigt, at vi påtager os et ansvar for vores job og de processer, det indebærer.

Vision og Mission

Vision:

At være den førende og mest betroede leverandør af kommunikations- og teknologiløsninger i vores udvalgte markeder, med et særligt fokus på unified communication, video/AV og IT-tilbehør.

Globe Systems stræber efter at skabe effektive og integrerede løsninger, der forbedrer samarbejde og produktivitet på tværs af brancher og geografiske grænser.

Mission:

Vi kombinerer vores dybe ekspertise inden for unified communication, video/AV og IT-løsninger med en skalerbar E-commerce platform for at levere konkurrencedygtige, skræddersyede løsninger.

Vores mål er at styrke vores kunders forretningsprocesser og medarbejdertilfredshed gennem pålidelige og fremtidssikrede teknologier, der understøtter en moderne, effektiv og bæredygtig arbejdsplads.

Vi er engagerede i at tilbyde løsninger der minimerer miljøpåvirkning og ved at samarbejde med partnere, der kan fremme social ansvarlige og etiske standarder.