Banedanmark

En attraktiv jernbane – nu og i fremtiden

Banedanmark vedligeholder og fornyer jernbanen, samtidig med at vi hver dag sikrer 40.000 afgange og ankomster. Vi transporterer 170 mio. passagerer og 15 mio. tons gods om året. Og samtidig med at vi arbejder for en pålidelig togdrift i dag, er vi i fuld gang med at udbygge jernbanen til fremtidens behov.

I disse år investeres der massivt i den danske jernbane, og Banedanmark har bygherreansvaret for store projekter for milliarder. Vi er blandt andet ved at anlægge nye baner København-Ringsted og Ringsted-Femern, mens vi også elektrificerer flere strækninger i Danmark.

Banedanmark som arbejdsplads – du gør en forskel

Vi er 2.200 medarbejdere, der hver især har et stort ansvar og udfordrende opgaver. Det, der karakteriserer Banedanmark som arbejdsplads, er, at vi alle gør en forskel. Vores arbejde spiller en væsentlig rolle i mange danskeres hverdag, og vi er med til at løse en vigtig samfundsopgave.

Vi har mange forskellige typer jobs, og derfor er vi også en virksomhed med mange karriereveje og muligheder for at specialisere sig inden for forskellige fagområder.

Vi har et stærkt fagligt miljø, hvor de daglige administrative opgaver går op i en højere enhed med bl.a. ingeniørernes og specialisternes mange projekter. Fra fjernstyringscentraler og kommandoposter styrer vores trafikledere togtrafikken - både på S-banen og fjernbanen.

Og så har vi vores folk på sporet. Uanset vind og vejr arbejder de året rundt, døgnet rundt, når banen skal vedligeholdes, fornys eller ombygges.

Medarbejderfilm

Se filmen, hvor HR-direktør, Charlotte Smidt, fortæller om, hvordan det er at arbejde i Banedanmark