Unicon A/S

SOLID ROCKS! | Skab et helstøbt og solidt arbejdsliv hos en leder i betonindustrien

Som medarbejder i Unicon arbejder og lever du på et solidt fundament. Bogstaveligt talt. Vi har udnyttet vores styrker til at indtage en plads i toppen af betonindustrien i mere end 90 år – og vores forretning er synonym med soliditet. Du får kompetente kollegaer, og du får ledere, der bliver målt på deres medarbejderpleje. Vores rødder er solidt forankret i de lokalsamfund, vi er aktive i. Og vi er en del af Aalborg Portland Holding, som er ejet af Cementir Group, en verdensleder inden for cement, beton og tilslagsmaterialer.

Vi er en industrikæmpe, der giver dig alle fordelene fra en lille arbejdsplads. Vi dækker hvert et hjørne af landet, vores produktionsmængder er enorme, og du får vidtgående indflydelse. Du kan arbejde med produktion, kvalitetssikring og levering af færdigblandet beton på vores betonfabrikker. Eller du kan arbejde med strategiske initiativer, der understøtter vores forretningsenheder. Vil du skabe et helstøbt og solidt arbejdsliv hos en førende betonproducent?

VIL DU VÆRE MED TIL AT FREMSTILLE VERDENS MEST ANVENDTE BYGGEMATERIALE?

Som medarbejder i Unicon vil du lære kunsten at fremstille og levere verdens mest anvendte byggemateriale. For udenforstående kan vores arbejde måske virke enkelt. Men når du kommer indenfor, vil du blive forbløffet over betonens mange anvendelsesområder. Og du vil opdage, hvordan samfundet får glæde af dit arbejde i generationer.

Vi sætter vores aftryk på projekter lige fra skaterparks, motorvejsbroer og lufthavnslandingsbaner til kolossale infrastrukturprojekter og arkitektoniske vartegn som Københavns Metro, Niels Bohr bygningen i København, AROS i Århus, Kirk Kapitals firmadomicil i Vejle og Musikkens Hus i Aalborg. Vores kunder er afhængige af vores tekniske ekspertise, og vi gør det let for dem at bygge ambitiøst. Vil du være med til at gøre det nemt at bygge med ambitioner?

VIL DU HAVE ET COOL OG SOLIDT JOB?

Som medarbejder i Unicon arbejder du med store maskiner og komplekse kemiske, fysiske og mekaniske processer i meget stor skala. Vi arbejder målrettet for at vedligeholde vores materiel og holde produktionen kørende. Men vi planlægger også for fremtiden. Så uanset om du er håndværker, ingeniør, teknolog, lastbilchauffør eller akademiker, har vi et solidt job til dig – både hvis du er lærling, nyuddannet eller allerede har stor erfaring.

I Danmark er vi 375 medarbejdere, der hvert år producerer 1,2 mio. m3 færdigblandet beton ud fra 5.000 forskellige, aktive recepter og 2 millioner tons tilslagsmaterialer som sand og sten. Vi ejer Danmarks største betonpumpe, der har en rækkevidde på 63 meter, og du kan se vores blå- og hvidstribede rotérbiler på byggepladser over hele Danmark. Vores kunder er afhængige af, at vi leverer kvalitetsbeton til tiden, så det bliver nemt for dem at bygge cool projekter. Vil du også have et cool og solidt job?

Unicon A/S | Ulvehavevej 61, 7100 Vejle | +45 70 10 05 90

info@unicon.dk

www.unicon.dk

Se vores karrieresite her