Vi søger læge til Medicals ApS

Medicals søger en læge til at udvikle, drifte og kvalitetssikre sundhedsydelser i samarbejde med landets apoteker. Rollen passer til dig, der tager initiativ, træffer selvstændige beslutninger og trives med at arbejde på tværs af mange forskellige systemer og interessenter.

Om Medicals
Medicals er lægefaglig samarbejdspartner for Apovac, Aposund, Apoerhverv og Rejseapoteket. Vi tilbyder vaccinationer, rejsemedicin, medicinske vægttabsydelser og sundhedsydelser til private og virksomheder på apoteker i hele landet. Vi oplever stor vækst og søger derfor endnu en læge til at arbejde hos os.

Vi arbejder for lighed i sundhed og let adgang til sundhedsydelser, uanset hvor i Danmark man bor.

Din rolle
Udvikle nye forebyggende sundhedsydelser og helbredsundersøgelser fra faglig protokol til drift.
Medvirke til, at rammerne for delegation til apotekernes sundhedspersonale er klare, forståelige og fagligt forsvarlige.
Indgå i bemandingen af vores lægehotline.
Videreudvikle klinisk logik og beslutningsstøtte i vores digitale systemer.
Deltage i tilsyn, kvalitetssikring og evaluering, herunder kliniske studier.

Vi forventer, at du
Er læge med dansk autorisation. Du behøver ikke være speciallæge.
Tager initiativ og driver opgaver i mål uden at vente på at blive bedt om det.
Træffer selvstændige og velbegrundede faglige beslutninger og formidler dem klart og ordentligt til apotekspersonale og borgere.
Er udadvendt og trives med at holde møder og skabe relationer.
Er stærk i IT og arbejder selvstændigt med digitale systemer.
Erfaring med kliniske studier er en fordel.

Vi tilbyder
30 til 37 timer om ugen, dagarbejde og ingen nattevagter.
Stor indflydelse og korte beslutningsveje.
Kontor og klinik i Bagsværd samt en vis rejseaktivitet i Danmark.

Ansøgning
Beskriv i din ansøgning, hvilke tanker du gør dig om let adgang til sundhed, og hvordan du vil sikre et godt samarbejde med de øvrige aktører i sundhedsvæsenet.

Send den eller yderligere spørgsmål til vores chef for kvalitet og drift, Louise Dohn, på lfd@medicals.dk.