Teknisk husalf med viden om og interesse for IT søges til frivilligcenter
Vi søger en engageret m/k, som har lyst til at overtage rollen som vores "tekniske husalf" og hjælpe med den praktiske IT-drift i Frivilligcenteret, ifm. at vores højt værdsatte IT-frivillige gennem mange år, gradvist ønsker at overdrage opgaverne.
Vores IT-frivillig har gennem en længere årrække været en uvurderlig ressource for huset og har opbygget stor viden om vores udstyr, systemer og daglige IT-behov. Derfor vil han også gerne bidrage til en god overdragelse og hjælpe sin efterfølger godt i gang med opgaverne.
Hos os er teknologien en vigtig del af hverdagen. Vi har computere, skærme, printere, TV’er, lydanlæg og andet udstyr, som bruges af medarbejdere, frivillige, brugere, rådgivere og foreningsengagerede. Derfor har vi brug for en person, der trives med at få tingene til at fungere, og som kan hjælpe, når udstyr skal klargøres, vedligeholdes eller forklares.
Du bliver ikke alene om opgaven. Vi samarbejder med et professionelt IT-firma, som håndterer de større tekniske opgaver, licenser og systemdrift. Din rolle bliver den praktiske og lokale støtte i huset.
Opgaverne er blandt andet:
- Bistå indkøb og klargøring af nye computere, skærme og andet udstyr
- Oprettelse af e-mailkonti og lokale brugeradgange
- Praktisk vedligeholdelse og opdatering af computere og udstyr
- Hjælp til printer, Tv-skærme til brug ved møder, projektor og lydanlæg
- Let fejlfinding og kontakt til vores eksterne IT-support ved behov
- Instruktion og hjælp til frivillige og brugere i anvendelsen af udstyr
- Bidrage til at udarbejde og opdatere enkle brugervejledninger
- Holde øje med, at vores udstyr fungerer og bliver vedligeholdt løbende
Vi forestiller os, at du:
- Har viden om og interesse for IT, teknik og praktiske løsninger
- Er proaktiv og kan lide at få tingene til at fungere
- Er hjælpsom, tålmodig og god til at forklare
- Har erfaring med IT og teknik og lyst til at bruge og måske udvikle din kompetencer
- Har lyst til at indgå i et aktivt frivilligmiljø, hvor relationer og samarbejde er vigtige
Vi tilbyder:
- Et meningsfuldt frivilligt arbejde i et levende hus med mange aktiviteter
- Mulighed for at gøre en konkret forskel for mange engagerede mennesker lokalt
- Fleksibilitet i forhold til tid og indsats
- Gode kolleger, frivillige fællesskaber og masser af kaffe
- Introduktion til opgaverne og sparring med vores nuværende IT-frivillig, medarbejdere og vores eksterne IT-partner
- En grundig og tryg overdragelse af opgaverne – gerne parløb i en periode
Omfang
Opgaverne kan tilpasses din tid, men vil som udgangspunkt udgøre nogle timer om ugen og efter behov.
Er du interesseret i at høre mere?
Kontakt os for en uforpligtende snak om opgaven og mulighederne.