Bliv Baseball5-ambassadør i Horsens – start et nyt fællesskab
Har du lyst til at starte noget nyt i Horsens? Vi søger en eller flere frivillige, der vil være med til at bygge et Baseball5-fællesskab op i byen.
Baseball5 er den hurtige street-udgave af baseball: 5 mod 5 på blandede hold, og man slår bolden med hånden. Man har kun brug for en bold, og spillet kan læres på en aften. Det er en officiel WBSC-disciplin og er på programmet ved Ungdoms-OL i Dakar 2026.
Dine opgaver kunne være:
- At hænge flyere op og dele dem i lokale netværk, fx på VIA, i Sund By og i Facebook-grupper
- At hjælpe til, når vi præsenterer Baseball5 ved arrangementer som Discover the Locals
- At være kontaktperson for nye spillere i Horsens
- Hvis du har lyst: at være med til at stå for de første træninger
Du bestemmer selv, hvor meget du vil tage på dig.
Vi søger dig, der:
- bor i eller tæt på Horsens
- har lyst til at skabe et fællesskab omkring sport
- gerne kender baseball, softball eller cuatro esquinas, men det er ikke et krav
- taler dansk, engelsk eller spansk
Det får du:
- Instruktion og træning fra landstræneren for det danske Baseball5-landshold
- Gratis trænerkursus (Niveau 1), hvis du vil være træner
- Lån af bolde, baser og en eventpakke
- Hjælp til at starte en forening, hvis fællesskabet vokser
- Et netværk af Baseball5-folk i hele Danmark
Lyder det som noget for dig eller én du kender? Så send os en besked via ”kontakt organisationen”.
English: We're looking for volunteers in Horsens to help start a Baseball5 community: spread the word, help at events, and maybe run the first practices. No experience needed. English and Spanish speakers are very welcome.