Ingeniører uden Grænser søger 2 koopterede bestyrelsesmedlemmer

Ingeniører Uden Grænser er i udvikling. Vi vokser i både aktivitet, ambitioner og kompleksitet, og derfor søger vi nu to koopterede bestyrelsesmedlemmer, der kan bringe nye kompetencer, perspektiver og netværk ind i bestyrelsen.

Profil 1: International og politisk gennemslagskraft

Vi søger en profil med erfaring fra international udvikling, NGO-verdenen, humanitære indsatser, internationale organisationer eller myndigheder, og med forståelse for politiske processer og interessevaretagelse.

Profil 2: Partnerskaber og økonomisk fundament

Vi søger en profil med erfaring fra virksomhedssamarbejde, strategiske partnerskaber, fundraising, fonde, filantropi eller forretningsudvikling.

Praktisk

Bestyrelsesarbejdet er ulønnet. Bestyrelsen mødes cirka hver anden måned i København, og der forventes en arbejdsindsats på cirka 5–10 timer mellem møderne.

Send en kort motivation og dit CV senest søndag den 22. november. Vi holder samtaler løbende, så send gerne din ansøgning i god tid. Den endelige udpegning forventes at ske senest den 9. december 2026.

Har du spørgsmål eller andet til organisationen er du velkommen til at besøge vores hjemmeside iug.dk eller at tage kontakt til os.