Uden mad og drikke, bevæger helten sig ikke🍎👟

Vi er en gruppe engagerede frivillige i Stafet For Livet Odder, som søger en person der vil være med til at organisere salg af mad og drikke til eventet. Vi har gode erfaringer fra sidste års stafet, som vi gerne vil videreføre - men der vil også være mulighed for at sætte sit eget præg på arbejdsområdet.

Vi har afholdt 13 flotte stafetter i Odder - og i 2027 går vi sammen for 14. gang den 4. september.

Om Stafet For Livet

Stafet For Livet er et årligt tilbagevendende event, som består af en holdstafet, en lysceremoni og en masse andre aktiviteter, hvor vi er sammen om at fejre livet og give håb og støtte til alle der er ramt af kræft. Stafet For Livet findes i lokalsamfund over hele landet – og i hele verden.

Formålet med Stafet For Livet er:

- at skabe fællesskaber for mennesker ramt af kræft
- at skabe synlighed om bekæmpelse af kræft
- at bidrage med økonomisk og politisk opbakning til kræftsagen

Vi søger
En til at planlægge og koordinere madtilbud til deltagere og frivillig under hele arrangementet. Opgaven kan løses på mange forskellige måder, men vi har gode erfaringer med at invitere foodtrucks.

Du bliver en del af den overordnede styregruppe, som består af et formandskab, samt tovholdere for andre områder (fundraising, program, hold, Fightere, lys, PR og logistik). Herudover bliver du en del af et stort frivilligfællesskab i Kræftens Bekæmpelse.

Tidsforbrug
Styregruppen mødes ca. hver anden måned - og lidt mere op til stafetten. Mellem møderne er der en række konkrete opgaver, som du i høj grad kan være med til at fastlægge ambitionsniveauet for, så det passer med den tid du har til rådighed.

Vi tilbyder
Som mad-tovholder får du en unik mulighed for at få leder- og projekterfaring. Du kommer til at arbejde sammen med en engageret styregruppe, og du får mulighed for at sparre med en rådgivende konsulent fra Kræftens Bekæmpelse. Og vigtigst af alt - du kommer til at gøre en forskel for rigtig mange mennesker berørt af kræft.

Lyder det som noget for dig eller én du kender? Så send os en besked via ”kontakt organisationen” - så tager vi en snak om mulighederne.

🎬 Oplev en stafet https://tinyurl.com/yxj5hvkx

📣 Følg os på www.facebook.com/stafetforlivetodder

🌐 Læs mere på www.stafetforlivet.dk/odderLæs mere i Håndbog for arrangører: https://mediebibliotek.cancer.dk/m/74e0b406b4b39512/original/Handbog-for-arrangrer-af-Stafet-For-Livet.pdf