Pædagogisk medarbejder søges til Sct. Ibs Børnehave
Oversigt
Pædagogisk medarbejder til Sct. Ibs Børnehave
Vi søger en pædagogisk medarbejder til en fast stilling på 37 timer med ansættelse pr. 1.1.27 eller efter aftale.
På Sct. Ibs Skole og Børnehave tror vi på at alle mennesker har et umisteligt værd – uanset forskelligheder, kunnen og fagligt niveau. Vi er alle skabt lige og grundlæggende gode og har alle krav på respekt, tryghed og omsorg. Disse værdier tager hverdagen og omgangsformen i børnehaven udgangspunkt i.
På Sct. Ibs Skole og Børnehave arbejder vi på at skabe et levende og dynamisk miljø med forståelse for betydningen af samarbejdet med det samfund, der omgiver os. Vi ønsker at give alle vores børn livsduelighed og livsglæde uanset hvilken baggrund og hvilke færdigheder de hver især kommer med.
Vi søger dig, som
- Er uddannet pædagog eller har anden relevant uddannelse
- Er engageret og har fokus på samarbejde og faglig udvikling
- Er interesseret i børnenes motoriske og sproglige udvikling
- Vil være med til at udvikle udeliv for børn i en by-børnehave
- Vil være en god sparringspartner fagligt, socialt og kollegialt med både kollegaer og ledelse.
Vi tilbyder
- Et forpligtende fagligt fællesskab med fokus på respekt, tryghed, omsorg og traditioner
- En rigtig god normering, der er vigtig for, at levere et godt stykke pædagogisk arbejde
- Mulighed for faglig udvikling og åbenhed overfor nye ideer.
- Frihed under ansvar
Vores samarbejde personalet imellem og med forældrene bygger på gensidig tillid og et fælles mål om at gøre børnene selvhjulpne, engagerede og ansvarsbevidste.
Vi en by-børnehave beliggende i en bygning fra 1786 i centrum af Horsens og har plads til 80 børn, som er fordelt på 5 stuer.
Vi har ture ud af huset, hvor vi går til områder i nærmiljøet eller bruger skolens bus til ture længere væk.
Vi har fokus på børnenes motoriske og sproglige udvikling, vores traditioner, og en velfungerende hverdag i børnehaven.
Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst.
Sidste ansøgningsfrist er 15. november 2026.
Samtaler forventes afholdt i uge 48
Ansøgning sendes pr. mail til Dorthe Mogensen / Dm@sctib.dk
Eventuelle spørgsmål kan rettes til Børnehaveleder Dorthe Mogensen tlf. 21 82 36 73.