Frivillig jule- eller nytårsaften på Sygehus Lillebælt - er det dig?

De patienter, der er indlagt på sygehusene jule- og nytårsaften, er dem, der er for syge til at være andre steder. Nogle får besøg af pårørende mens andre er der alene. Fælles for dem er, at de må fejre højtiden væk fra de kendte rammer. Derfor inviterer Sygehus Lillebælt frivillige ind til hygge og spisning med patienterne på Kolding og Vejle Sygehuse

Din opgaven som frivillig er at være nærværende og skabe hyggelige rammer for og med patienterne. Du er med til at sikre, at man som indlagt patient tilbringer denne aften i godt og hyggeligt selskab i det omfang de kan rumme det.

Vi søger dig, der har lyst til at være frivillig i tidsrummet kl. 16-20 - og 2-3 personer der har lyst til at være frivillig om formiddagen i Kolding.

Vores forventninger til dig:

Du skal være udadvendt og have god situationsfornemmelse.

Det er muligt at være frivillig enten juleaften, nytårsaften eller begge aftener.

Der er Introduktionsmøder for frivillige - hvor du kan høre nærmere om opgaver, aftenens forløb, og møde de andre frivillige:

- Vejle den 30. november kl. 17-18.30.

- Kolding den 26. november kl. 17-18.30

”De var en kæmpe hjælp og gjorde det så hyggeligt for patienter, pårørende og medarbejdere.”
- Medarbejder

”Jeg er så taknemmelig for at kunne få lov til at gøre en forskel for nogle patienter juleaften. Jeg fornemmede helt sikkert at de var glade for deres lille besøg. Og jeg syntes også vi hurtig blev fortrolige med hinanden. ” - Frivillig

Kunne det have din interesse eller er du interesseret i at vide mere blot at vide mere så send en ansøgning, så ringer vi dig op til en snak. Vi tager en snak med alle vores frivillige. Har du et særligt tidspunkt, du gerne vil ringes op på så skriv det, og vi vil gøre vores bedste for at imødekomme det