Kedel- og Maskinpasser søges til Bornholms El-produktion
Vores anlæg spænder bredt, aldersmæssigt og teknisk, og netop derfor er jobbet både spændende og udfordrende. Det kræver dygtige medarbejdere, der kan kombinere klassisk håndværk med teknisk forståelse og godt samarbejde for at holde værket driftssikkert døgnet rundt.
Om jobbet
Du bliver en del af et erfarent og engageret team med ansvar for drift, overvågning og vedligeholdelse af kraftvarmeværkets kedel-, turbine- og motoranlæg.
Dine arbejdsopgaver vil blandt andet omfatte:
- Drift og overvågning af produktionsanlæg
- Forebyggende og afhjælpende vedligeholdelse
- Inspektion, fejlfinding og reparation af mekaniske anlægskomponenter
- Start og stop af anlæg i forbindelse med produktion
- Deltagelse i vagtordning
- Bidrag til løbende optimering af anlæg og arbejdsprocesser
En arbejdsplads med historie og stærkt fællesskab
Kraftvarmeværket i Rønne har gennem generationer været en vigtig del af Bornholms energiforsyning. På værket møder du en uformel og professionel kultur, hvor vi hjælper hinanden, deler erfaringer og løfter ansvaret i fællesskab.
Vi sætter pris på høj faglighed, ordentlighed og godt kollegaskab. Her er der plads til både den erfarne medarbejder og den, der ønsker at udvikle sine kompetencer gennem daglig sparring med erfarne kolleger.
Samtidig får du mulighed for at arbejde med spændende tekniske anlæg, hvor praktisk erfaring og teknisk indsigt går hånd i hånd for at sikre høj forsyningssikkerhed for hele Bornholm.
Om dig
Vi forestiller os, at du har en håndværksmæssig eller teknisk baggrund som f.eks.:
- Smed
- Mekaniker
- Industritekniker
- VVS-montør
- Maskinarbejder
- Eller lignende relevant uddannelse inden for håndværksmæssige fag
- Arbejder selvstændigt og tager ansvar
- Er nysgerrig og har lyst til at lære nyt
- Trives med både drift, vedligehold og fejlfinding
- Har et godt overblik og kan bevare roen i pressede situationer
- Er en holdspiller, der bidrager positivt til samarbejdet
Vi tilbyder
- En vigtig rolle i en virksomhed med stor betydning for Bornholms forsyningssikkerhed
- Et grundigt oplæringsforløb med fokus på både drift og vedligehold
- Dygtige kolleger med høj faglighed og stor erfaring
- En arbejdsplads med en uformel og professionel omgangstone
- Gode ansættelsesvilkår under Industriens Overenskomst
- Skifteholdsarbejde og vagtordning
Sådan søger du
Du søger via "Søg stillingen" og sender en motiveret ansøgning på maksimalt én side samt CV.
Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte teamleder Mikkel Johansen på telefon 24 85 07 59 eller e-mail mjoh@beof.dk
Har du lyst til at blive en del af holdet og være med til at sikre drift og vedligehold af Bornholms vigtigste energianlæg, så glæder vi os til at høre fra dig.
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex