Ældre Sagen Odense søger frivillige til kontoret

På Ældre Sagens kontor har vi ofte travlt og mange bolde i luften. Telefonerne
ringer, medlemmerne kommer forbi, frivillige har spørgsmål, og der dukker hele tiden
nye opgaver op.


Derfor søger vi en frivillig, der kan lide at være vores blæksprutte – én, der kan gribe
lidt af hvert og samtidig bevare overblikket.

Vi forestiller os, at du:

  • har lyst til at tage telefonen og hjælpe vores medlemmer
  • trives med personlig kontakt og møder mennesker med et smil
  • kan have flere ting i gang på én gang
  • er god til at finde løsninger og hjælpe, hvor der er behov
  • kan lide at samarbejde med både frivillige og medarbejdere
  • er god til at tale med mange forskellige mennesker
  • har lyst til at gøre en forskel for Ældre Sagens medlemmer og andre i huset.

    Vi tilbyder:

    Du bliver en del af et hyggeligt og aktivt kontor, hvor der er plads til både godt humør,
    hjælpsomhed og fællesskab.

    Vi forventer, at du kan være på kontoret én dag om ugen i ca. 3 timer. Du bliver
    inviteret med til vores månedlige kontor- samt husmøder, så du er en del af
    fællesskabet og kan følge med i, hvad der sker. Indimellem afløser vi hinanden.
    Udover de 3 faste timer, kan der forekomme opgaver, som du må tage dig af
    hjemmefra.

    Du behøver ikke kunne det hele fra starten. Vi sørger for en god introduktion og
    oplæring, så du bliver tryg ved opgaverne.

    Kan du se dig selv som vores nye blæksprutte / kollega?

    Så vil vi meget gerne høre fra dig!

    Vi glæder os til at møde dig.