Er du terapeut eller coach? Vi søger både færdiguddannede og studerende
Vi søger engagerede rådgivende mentorer til at være en støtte for familier med børn og unge i alderen 6- 17 år der mistrives.
Som rådgivende mentor bruger du dine faglige kompetencer til at styrke familier gennem samtaler og aktiviteter, der støtter deres mentale sundhed og trivsel. Vi arbejder ud fra en helhedsorienteret tilgang, der favner de bio-psyko-sociale aspekter af familiens udfordringer, og sammen skaber vi forløb, der fremmer trivsel og mental sundhed for hele familien. Vi søger i denne rolle fagprofessionelle med rådgivningserfaring, blandt andet:
- Psykologer
- Familierådgivere
- Socialrådgivere
- Psykotrapeuter
- Kost- og/eller motionsvejledere
- Fysioterapeuter
- Ergoterapeuter
ELLER studerende på en af ovenstående uddannelser
ELLER fagprofessionelle med en anden relevant fagligt baggrund (Vi er åbne🤷)
OG som brænder for at gøre en forskel
Som rådgivende mentor får du stillet vores lokaler på Kochsgade 31D tilrådighed. Alternativt kan samtalerne foregå i familiens eget hjem eller delvis online.
💡 Hvad får du som mentor?
At være frivillig i LIV kommer med mange fordele. Vi værner om en positiv og støttende frivilligkultur, hvor du både kan styrke dine faglige kompetencer og udvikle dig personligt. Som frivillig hos os får du blandt andet:
- Erfaring med rådgivning
- Muligheden for at gøre en forskel for børn, unge og deres familier
- Et stærkt socialt og fagligt fællesskab - spændende oplæg, frivilligseminarer og supervision
- Et fagligt netværk
- Grundig oplæring og løbende støtte i mentorrollen
🕒 Hvad kræver det af dig?
Som mentor kan du afsætte et par timer om ugen eller hver anden uge i op til et halvt år for at støtte familierne. Herudover skal du være over 18 år, fremvise ren børne- og straffeattest og kunne snakke og skrive på dansk.
Du skal være motiveret for at engagere dig i rollen fordi du brænder for at hjælpe familier der har brug for støtte i en periode, til at komme godt videre.
Er du klar til at gøre en forskel?
Som rådgivende mentor får du en fleksibel og meningsfuld rolle, hvor du virkelig kan gøre en forskel. Du har mulighed for at sætte dit eget præg på opgaven og bidrage til at skabe arrangementer og aktiviteter, der styrker både familiernes trivsel og samarbejdet blandt de frivillige.
Læs mere om mulighederne som mentor i LIV og ansøgningsprocessen på vores hjemmeside https://livitrivsel.dk/bliv-frivillig/
Er du ikke selv interesseret, men kender du nogen, der kunne være?
Har du ikke selv mulighed for at dedikere til rollen som frivillig i LIV, kender du måske den helt rette. Del gerne opslaget med dine netværk og hjælp os med at finde de rette mentorer på Fyn!
Vi søger også brobyggende mentorer, hvilket ikke kræver en faglig baggrund.
Om LIV
Foreningen LIViTrivsel, kaldet LIV, arbejder for at fremme mental sundhed og trivsel for børn og unge. Sidste år har foreningen modtaget midler fra Social og Boligstyrelsen til projektet Med i LIVet. Vores mål er tydelig: Vi er dedikerede til at hjælpe børn, unge og deres familier med at skabe varige positive forandringer i hverdagen og styrke deres plads i fællesskabet.
Vi tilbyder dig, som ønsker at være frivillig mentor i projekt Med i LIVet, en enestående mulighed for at gøre en forskel for børn og familier på Fyn, der står i en svær livssituation. Gennem meningsfuldt og nærværende arbejde bliver du en vigtig støtteperson, der hjælper familier med at håndtere udfordringer og til at børn og unge kan deltage i sunde fællesskaber.