Social- og sundhedshjælper søges til Team Solsikken på Toftegården
På Pleje- og Omsorgscenter Toftegården søger vi en engageret social- og sundhedshjælper til en fast stilling på op til 37 timer om ugen med både dag- og aftenvagter. Stillingen er med primær tilknytning til Team Solsikken, som er vores demensenhed med 13 boliger.
Hos os møder du en arbejdsplads, hvor relationer, nærvær og faglighed går hånd i hånd. Vi arbejder ud fra personcentreret omsorg og tager udgangspunkt i den enkelte borgers ønsker, behov og livshistorie.
Vi er stolte af vores medarbejderværdier: Mangfoldighed, Ordentlighed, Dygtighed og Mod. De danner grundlag for den kultur og det samarbejde, vi ønsker på Toftegården. Du kan læse mere om vores medarbejderværdigrundlag her.
Vi søger dig, der
- er uddannet social- og sundhedshjælper
- har interesse for arbejdet med borgere med demens
- er nærværende, omsorgsfuld og relationsskabende
- trives med at arbejde selvstændigt og samtidig indgå aktivt i et stærkt arbejdsfællesskab
- bidrager positivt til samarbejdet med kolleger, borgere og pårørende
- har lyst til at udvikle dig fagligt og være med til at skabe høj kvalitet i plejen og omsorgen
Vi tilbyder
- en fast stilling på op til 37 timer om ugen med mulighed for færre timer, hvis dette er et ønske
- dag- og aftenvagter efter plan
- arbejde hver 2. weekend
- et stærkt fagligt og socialt fællesskab
- introduktion og sidemandsoplæring
- mulighed for kompetenceudvikling
- et godt arbejdsmiljø med engagerede kolleger, humor og hjælpsomhed i hverdagen
Om Toftegården
Toftegården ligger i Møldrup nord for Viborg og er en aktiv del af lokalsamfundet. Vi samarbejder med frivillige, lokale institutioner og foreninger for at skabe et levende og meningsfuldt hverdag for beboerne.
Vil du vide mere?
Du er meget velkommen til at kontakte centerleder Karin Højgaard Svendsen på telefon 22 51 34 01.
Samtaler
Vi holder samtaler løbende.