Vil du kombinere økonomistyring, analyse og rådgivning i en rolle med stort ansvar og tæt kontakt til ledelsen?
Campusadministration Søndre understøtter Det Humanistiske Fakultet, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Det Juridiske Fakultet og Det Teologiske Fakultet og. VI er en del af Københavns Universitets fælles universitetsadministration, som består af otte koncernenheder og tre campusadministrationer.
Om stillingerne
Du får en bred og selvstændig rolle med ansvar for den samlede økonomistyring af et institut, herunder budgettering, prognoser og ledelsesrapportering. Du bliver en tæt samarbejdspartner for instituttets ledelse og bidrager med analyser, rådgivning og økonomiske perspektiver, der understøtter strategiske beslutninger.
Du får en varieret hverdag med både driftsopgaver og udviklingsorienterede indsatser. Samtidig får du ansvar for en portefølje af projekter og indgår i et tæt tværgående samarbejde med kolleger på tværs af organisationen.
Dine primære opgaver bliver at
- være økonomisk rådgiver og sparringspartner for institutlederen og den øvrige ledelse og bidrage med økonomiske perspektiver til strategiske og driftsmæssige beslutninger
- levere ledelsesrapportering, analyser og anbefalinger, der skaber overblik og understøtter ledelsens prioriteringer
- koordinere budget- og økonomiprocesser og sikre, at vigtige deadlines overholdes
- udarbejde bemandingsplaner, lønprognoser samt indtægts- og driftsprognoser
- planlægge, forberede og gennemføre budgetmøder med instituttets ledelse
- gennemføre løbende budgetopfølgning, controlling og kvalitetssikring af økonomiske data
- udarbejde klare og anvendelige økonomiske oplæg, notater og beslutningsgrundlag
- varetage økonomistyring og rapportering på både internt og eksternt finansierede projekter
- bidrage til udvikling og implementering af effektive arbejdsgange og processer
- gennemføre ad hoc-analyser og økonomiske beregninger efter behov
Du har en relevant lang videregående uddannelse inden for økonomi (fx cand.scient.pol., cand.scient.adm., cand.oecon., cand.merc. eller cand.polit.) eller tilsvarende kompetencer. Erfaring fra et lignende job med økonomistyring, controlling eller budgettering vil være en fordel.
Vi forventer, at du:
- har stærke analytiske evner og interesse for økonomi
- arbejder struktureret og bevarer overblikket, også når tempoet er højt
- er fortrolig med Excel og Office-pakken
- kan håndtere komplekse problemstillinger og omsætte dem til konkrete løsninger
- har blik for procesoptimering og løbende forbedringer
- kommunikerer klart og præcist, både skriftligt og mundtligt
- kan formidle økonomiske analyser og resultater til modtagere med forskellige faglige baggrunde
- trives med samarbejde og rådgivning på tværs af organisationen
På Københavns Universitet benytter vi statens økonomisystemer (LDV, RejsUd, SDI, Navision Stat), og kendskab til disse vil være et plus, men er ikke et krav.
Om os
Københavns Universitet er med 10.000 medarbejdere, 36.000 studerende og en omsætning på ca. 12 mia. kr. et af Europas største universiteter. Vores indtægter kommer fra finanslovsbevillinger og fra eksterne fonde.
Økonomiområdet i Campusadministration Søndre består af 28 medarbejdere. Vi løser opgaver inden for økonomistyring og projektøkonomi og samarbejder tæt med både institutter, fakulteter og økonomikollegaer på tværs af Københavns Universitet.
Vi lægger vægt på et højt fagligt niveau og forstår at bruge hinandens faglige og personlige styrker i vores opgaveløsning. Vi lægger stor vægt på kompetenceudvikling og prioriterer hele tiden at dygtiggøre os inden for vores felt. Vi har et tæt samarbejde med institutter og fakulteter samt med vores administrative kollegaer på både koncernniveau og i de to andre campusadministrationer. Du vil blive del af en afdeling med engagerede kollegaer.
Ansøgning mv.
Stillingerne er til besættelse pr. 1. november 2026 eller snarest derefter. Ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og AC med indplacering som fuldmægtig eller specialkonsulent eller efter OAO-fællesoverenskomsten og organisationsaftalen mellem Finansministeriet og HK/STAT med indplacering i løngruppe 3.3.. Der vil være mulighed for forhandling af tillæg. Den ugentlig arbejdstid på gennemsnitligt 37 timer.
Spørgsmål kan rettes til områdeleder for økonomi Annette Rahbek på tlf. 3532 2335 eller e-mail ara@adm.ku.dk.
Send din ansøgning, dit CV, uddannelsesbevis og relevante bilag via KU’s jobportal (tryk på linket "SØG STILLINGEN" nederst i opslaget) senest den14. oktober 2026. Ansættelsessamtaler forventes at finde sted umiddelbart derefter.
Vi ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex