Chauffør til tøjkørsel - RS Transport – Holbæk


PLT, Produktion, Lager og Transport, søger en chauffør til transport af vasketøj i bure, hvor der køres på en fast rute, 2 gange dagligt, mellem Holbæk vaskeri og Midt- og Vestsjællands Hospital Slagelse. Derudover håndterer denne rute også forskellige adhoc kørsler for vaskeriet.

Din ugentlige arbejdstid er 37 t/uge med udgangspunkt fra vaskeriet i Holbæk, hvor turen starter ca. kl. 05.00 mandag - fredag.

Du indgår i et team med andre chauffører, hvor du arbejder alene, men der foregår et samspil med andre ruter, hvorfor det er vigtigt, at du tager ansvar for at følge dit arbejde til dørs. Du bliver en del af et hold chauffører, som er fantastiske til at hjælpe hinanden og som står til rådighed.Du er i dit daglige virke Region Sjællands ansigt udadtil, hvorfor vi også selvfølgelig har nogle forventninger til dig.

Vi forventer at:

  • Du har erfaring med kørsel af lastbil
  • Du er mødestabil og ansvarsbevidst
  • Du er serviceorienteret, omstillingsparat og kan handle selvstændigt
  • Du er fleksibel og villig til at levere en ekstra indsats
  • Du kan bevare overblikket i travle perioder
  • Har gode samarbejds- og kommunikationsevner
  • Kan formulere dig klart og tydeligt på dansk

Dine kvalifikationer:

  • Skal kunne fremvise kørekort til kategori C/E
  • Chauffør Uddannelsesbevis
  • Er bevidst omkring køre/ hviletidsregler

Du har gerne:

  • Erfaring med trækker- og sættevogns kørsel


Om RS Transport:

Vores køretøjer fragter bl.a. vasketøj, prøver, hjælpemidler, medicinske varer, blodplasma, utensilier etc. - men ikke patienter og medarbejdere. Vi løser en vigtig opgave for sundhedsvæsnet, så vores sygehuse ikke skal mangle f.eks. tøj til indlagte patienter. Derfor lægger vi stor vægt på, at vores chauffører er ansvarsbevidste, og vil være en del af en stor maskine, som skal kunne fungere året rundt.

Du kan se mere om os her:

www.regionsjaelland.dk/servicemenu/om-os/organisation/produktion-lager-og-transport

www.linkedin.com/company/produktion-transport-og-arealpleje-regionsjaelland

Overenskomst indplacering 3F specialarbejdere 34031-1 (område 0)

https://app-rsjdxp-cms-prod-001.azurewebsites.net/media/in0drlrc/specialarbejdere_34031_1_april_2026.pdf


Løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst.

Tiltrædelse pr. 1. september 2026 eller derefter.

Vi afholder ansættelsessamtaler i uge 34.

For yderligere information kontakt Produktionsleder Michael Bagge Hansen

via mail: michaelbh@regionsjaelland.dk

Startløn for overenskomstansatte

Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i den relevante overenskomst. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.

Se startlønnen på regionens hjemmeside

Om Region Sjælland

Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 21.000 medarbejdere og et budget på 23 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook, Twitter og LinkedIn.

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex