Relationelt stærk programleder til Nordic Innovation Fair i KU INNO
Som programleder for Nordic Innovation Fair (NIF) får du en central rolle i at samle aktører på tværs af Norden i en årlig konference, drive og udvikle et stærkt program, der styrker forskeres kommercielle kompetencer og skaber bedre forudsætninger for investeringer i forskningsbaserede business cases i life science og andre anvendelsesområder.
Om os
KU INNO er Københavns Universitets enhed for innovation, entreprenørskab og kommercialisering af forskning. Sektion for Eksterne Samarbejder og Ledelsesbetjening arbejder med strategiske partnerskaber, erhvervssamarbejde, programudvikling og ledelsesbetjening på tværs af universitetet og i samspil med nationale og internationale aktører. NIF er et centralt nordisk initiativ, der samler universiteter, investorer, fonde, virksomheder og innovationsmiljøer om forskningsbaseret innovation og kommercialisering ved en årlig konference i september. NIF er primært sponsoreret af Novo Nordisk Fonden og NIFs styregruppe er sammensat af repræsentanter fra de danske universiteter.
Arbejdsopgaver
Som programleder får du det overordnede ansvar for planlægning, koordinering og gennemførelse af NIF. Stillingen kombinerer strategisk partnerskabshåndtering, programudvikling og professionel projektledelse i et stærkt og dynamisk dansk og nordisk samarbejde.
Dine arbejdsopgaver omfatter bl.a.:
Interessenthåndtering og stakeholder management
- Planlægning og facilitering af møder med de danske universiteter, partnere, arbejdsgruppe, styregruppe og nordisk programgruppe
- Strategisk kommunikation til målgrupper, projektdeltagere og øvrige interessenter
- Opbygning og vedligeholdelse af stærke relationer og netværk på tværs af universiteter, innovationsmiljøer, Innovation District Copenhagen, fonde og erhvervsliv
- Løbende overblik over tendenser og udviklinger inden for forskning, innovation og kommercialisering, herunder life science, kvanteteknologi og AI, med henblik på udvikling af et relevant og attraktivt program
- Tiltrække relevante partnere fra investor- og innovationsmiljøer og udvikle formater, der skaber værdi for både investorer og øvrige deltagere
- Planlægning, koordinering og afvikling af Nordic Innovation Fair samt tilhørende events og workshops i samarbejde med arbejdsgruppen og partnere, sektionen og resten af KU INNO inklusive KU Lighthouse.
- Udarbejdelse og styring af tidsplaner, milepæle og leverancer
- Koordinering af interne og eksterne leverandører og samarbejdspartnere
- Sikring af sammenhæng mellem programindhold, målgrupper og strategiske målsætninger
- Sikring af opfyldelse af aftalte KPI’er, mål og leverancer
- Dialog med bevillingsgiver og øvrige finansierende parterBudgetoverblik og løbende økonomistyring
- Afrapportering og dokumentation i overensstemmelse med bevillingsvilkår fra Novo Nordisk Fonden og sponsorer
- En relevant videregående uddannelse
- Erfaring med planlægning og gennemførelse af events, konferencer, messer eller workshops
- Erfaring med projektledelse, gerne fra universitets‑, investor-, innovations‑ eller forskningsmiljøer
- Erfaring med interessenthåndtering og tværgående samarbejder
- Solid forståelse for kommercialisering af forskning, partnerskaber og samarbejde mellem universiteter og eksterne aktører
- God forståelse af temaer, sektorer og forskningsområder i NIF som life science, AI, kvanteteknologi, biosolutions, og sikkerhed.
- Stærke kommunikative kompetencer på dansk og engelsk skriftligt og mundtligt
- Personligt er du struktureret, relationstærk, selvstændig og trives med ansvar i komplekse projekter
- Kan arbejde målrettet og effektivt op mod stramme deadlines, bl.a. i forbindelse med afvikling af NIF i september.
- En nøgleposition i et strategisk vigtigt nordisk initiativ med stor synlighed
- Et spændende og dynamisk arbejdsmiljø i KU INNO med tæt samarbejde på tværs af universiteter og andre aktører
- Mulighed for at arbejde i krydsfeltet mellem forskning, innovation, investorer, erhverv og samfund
- Gode muligheder for faglig og professionel udvikling
Løn og ansættelsesforhold
Ansættelsen sker som specialkonsulent i henhold til overenskomst for Akademikere i Staten og der vil være mulighed for forhandling af yderligere tillæg efter kvalifikationer. Den ugentlige arbejdstid er gennemsnitligt 37 timer. Vi har flekstid.
Ansættelse pr. 1. august 2026 eller snarest derefter.
Din ansøgning
Er du interesseret i stillingen, beder vi dig sende en elektronisk ansøgning med bilag via Jobportalen (tryk på linket "SØG STILLINGEN" nederst i opslaget) senest mandag den 8. juni 2026.
Ansættelsessamtaler vil finde sted løbende og primært i uge 24 og 25.
Universitetet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
Yderligere spørgsmål
Spørgsmål til stillingen kan rettes til kontorchef Anders Pall Skött, anders.pall@adm.ku.dk, +45 23 81 08 86 eller fuldmægtig, programkonsulent NIF Ragna Isabella Boetticher, rib@adm.ku.dk, +45 93 56 36 51
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex