Kok, cater eller ernæringsassistent til kreativ kantine hos Siemens Gamesa i Aalborg

Elsker du at arbejde med friske, lokale råvarer og mad lavet fra bunden? Vil du bruge din faglighed i et stærkt team, der løfter i flok – og være med til at skabe madglæde for mange gæster hver dag?

Så har du nu mulighed for at blive en del af vores køkken – enten i en fast stilling eller et barselsvikariat med gode muligheder for at fortsætte hos os.

Om din nye arbejdsplads

Vi er et passioneret og serviceminded team på 80 kollegaer, der dagligt leverer madoplevelser til omkring 1700 madglade gæster.

Hos os vægter vi kvalitet, bæredygtighed og et godt arbejdsmiljø højt. Vi hjælper hinanden, arbejder med høje standarder og gør os umage for at give gæsterne en god oplevelse – hver eneste dag.

Hvad indebærer din nye hverdag?

  • Varierede opgaver: Du får en aktiv rolle i hele køkkenet og tilbereder alt fra velsmagende varme retter til farverige salater, højtbelagt smørrebrød og kreative anretninger, der giver vores gæster lyst til at komme igen
  • Kreativ frihed: Du får plads til at eksperimentere og udvikle nye retter – hos os er der kort vej fra idé til tallerken
  • Teamwork: Du bliver en del af et stærkt fællesskab, hvor vi samarbejder om alt fra menuplaner og egenkontrol til oprydning og rengøring – og har det selvfølgelig sjovt undervejs

To stillinger – samme stærke køkkenfællesskab

Stilling 1: Fast stilling – 37 timer

En fast rolle til dig, der trives med variation i arbejdstider og en hverdag, hvor ingen uger er ens.

Arbejdstider (2-ugers rul):

  • Mandag: 11.00-23.00, tirsdag: 16.00-23.00, onsdag: 11.00-23.00, torsdag: 07.00-15.00, fredag: fri, lørdag: fri, søndag: fri
  • Mandag: fri, tirsdag: 07.30-15.00, onsdag: 07.30-15.00, torsdag: 11.00-23.00, fredag: 16.30-04.30, lørdag: fri, søndag: fri

Stilling 2: Barselsvikariat – 37 timer (frem til 30. april 2027)

Et barselsvikariat med faste rammer, en stabil arbejdsplan og gode muligheder for at fortsætte hos os efter perioden.

Arbejdstider (2-ugers rul):

  • Mandag: 07.00-18.30, tirsdag: fri, onsdag: fri, torsdag: fri, fredag: 07.00-16.45, lørdag: 07.00-15.00, søndag: 13.15-23.00
  • Mandag: fri, tirsdag: 07.00-17.30, onsdag: 07.00-17.15, torsdag: 07.00-17.15, fredag: 07.00-15.00, lørdag: fri, søndag: fri

Hvem er du?

Du er uddannet kok, cater, ernæringsassistent eller lignende – og har erfaring fra kantine eller storkøkken. Derudover lægger vi vægt på, at du:

  • Har ambitioner og lyst til at udvikle dig fagligt
  • Arbejder kreativt med sæsonens råvarer
  • Bevarer overblikket og trives i en struktureret hverdag
  • Er en holdspiller, der tager ansvar og bidrager positivt til fællesskabet
  • Har fokus på den gode gæsteoplevelse og sans for detaljen i dit arbejde
  • Forstår, taler og skriver dansk

Derudover har du gyldigt kørekort, så du ved behov kan hjælpe med transport til vores satellitkantine.

Hvad får du hos os?

  • En fuldtidsstilling med fast arbejdsplan – enten i en fast stilling eller et barselsvikariat
  • Et stærkt fællesskab med god energi og plads til grin
  • Mulighed for faglig udvikling i et køkken med højt niveau
  • En arbejdsplads med fokus på samarbejde, kvalitet og bæredygtighed
  • Attraktive ansættelsesvilkår efter overenskomst med pension, fritvalgsopsparing, sundhedsordning og medarbejderrabatter

Opstart er snarest muligt eller efter aftale.

Bliv en del af vores køkken

Søg allerede i dag – vi indkalder til samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet det rette match.

I forbindelse med din ansøgning beder vi dig vælge, om du søger den faste stilling, barselsvikariatet eller begge dele.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på mail: malene.svendsen@foodandco.dk

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex