Afløsere og tilkaldevikarer til plejehjemmet Bytoften
Plejehjemmet Bytoften - Hjerting søger afløsere og tilkaldevikarer, med mulighed for garantitimer.
Opstart: Efter aftale
Har du lyst til et fleksibelt job, hvor du kan gøre en forskel i hverdagen for vores beboere?
Plejehjemmet Bytoften søger afløsere både som tilkaldevikarer og afløsere på garantitimer.
Vi har brug for ansvarlige, imødekommende og stabile afløsere, der kan indgå i vores team og være med til at skabe tryghed, nærvær og livskvalitet for beboerne.
Om jobbet
- Mulighed for både tilkaldevikariat og faste garantitimer
- Vagter dag, aften og weekend efter aftale
- Et fleksibelt job, der passer godt til dig, der ønsker at supplere dine nuværende timer, er studerende eller gerne vil arbejde mere frit
- Opstart efter aftale
Du får
- En god og grundig introperiode, så du bliver tryg i opgaverne
- Et planlagt kursus i din introduktion, så du er helt “køreklar”
- Et fagligt stærkt og hjælpsomt team
- En arbejdsplads med fokus på trivsel og et godt arbejdsmiljø
- Erfaring inden for plejeområdet – en fordel hvis du overvejer en sundhedsfaglig uddannelse
Vi forventer, at du
- Møder stabilt og ansvarligt
- Er imødekommende og god til at samarbejde
- Har interesse for at arbejde med ældre mennesker
- Kan bevare roen og overblikket
- Bidrager positivt til fællesskabet
- Erfaring fra plejehjem eller hjemmepleje er en fordel – men ikke et krav
- Kendskab til Cura er en fordel, men ikke nødvendigt
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte plejehjemsleder Paw Herold Jensen 📞 21 99 58 07 (Send gerne en SMS – så bliver du kontaktet).
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
I Esbjerg Kommune arbejder vi tillidsbaseret og ser menneskelig forskellighed som en styrke. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede uanset køn, alder eller etnisk baggrund til at søge stillingen.
Ved ansættelse i stillingen indhentes straffeattest
Går du videre efter ansættelsessamtale, vil der blive indhentet referencer fra nuværende og/eller tidligere arbejdsgiver, hvis du fortsat er i betragtning til stillingen. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet referencer.
Ansøgningsfrist: 17. maj 2026
Vi afholder løbende samtaler, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt.
Ansøgningen sendes elektronisk. Klik på ”søg stillingen” nederst og vedhæft din ansøgning, CV og relevant dokumentation.
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex