Ledige stillinger ved EU Advisory Mission i Ukraine

Eksperter søges til ledige stillinger ved EU Advisory Mission i Ukraine
Ansøgningsfrist: 27.04.2026, kl. 07.00

Vil du være med til at styrke Danmarks civile engagement i verdens brændpunkter, så er disse stillinger måske noget for dig? Gennem Udsendelsesfacilitet for Fred og Demokrati (UFD) tilbyder Udenrigsministeriet spændende udfordringer og mulighed for at gøre en forskel gennem sekundering til EU’s civile krisestyringsmissioner.

Vi søger engagerede eksperter, der ønsker at gøre en forskel gennem deres faglighed – i tæt samarbejde med internationale partnere og lokale aktører.

Stillingsbeskrivelse og kvalifikationer

EU har opslået flere stillinger ved EU’s civile mission i Ukraine.

Via UFD kan der kun søges på følgende stillinger:

  • ODO 001 Head of Field Office Odesa
  • UAC 025 Senior Coordination and Cooperation Officer
  • UAC 050 Head of Public Information Division / Senior Spokesperson
  • UAO 003 Deputy Head of Operations (Coordination)
  • UAO 112 Senior Adviser on Cybercrime
  • UAO 150 Head Veterans’ Support Unit
  • UAO 151, 152 Senior Adviser on Veterans’ Support
  • UAO 160 Head of Reform Unit
  • UAO 170 Head of Hybrid Threats Unit
  • UAO 171 Senior Adviser Hybrid Threats
  • UAO 172 Adviser on Hybrid Threats
  • UAC 003 Executive Officer to the Deputy Head of Mission
  • UAO 146 Senior Adviser on Adjudication of International Crimes
En nærmere beskrivelse af stillingernes indhold samt de generelle kvalifikationskrav fremgår af EU’s stillingsopslag, som kan findes her .

For at sikre et bredt og kvalificeret ansøgerfelt kan UFD slå flere stillinger op samtidigt. Efter ansøgningsfristens udløb vurderes de modtagne ansøgninger, og det besluttes – blandt andet på baggrund af strategiske hensyn og tilgængeligt budget – hvilke kandidater og stillinger der indstilles videre til EU. Antallet af stillinger, der indstilles til, kan derfor variere.

En overordnet beskrivelse af missionens mandat og arbejde findes på missionens hjemmeside.

Vilkår for udsendelse

Udsendelsens forventede varighed er 12 måneder med mulighed for forlængelse.

Udsendelse sker på vilkår for Udsendelsesfacilitet for Fred og Demokrati: Reglement for UFD’ere.

Det er en forudsætning for udsendelse gennem UFD, at ansøger er dansk statsborger.

Vær opmærksom på, at denne post er kategoriseret som en sikkerhedsmæssig vanskelig post. Eventuel ansættelse er blandt andet betinget af, at du fremviser en helbredserklæring, der erklærer dig ”fit for mission in a high risk area”, erklæres egnet ved en psykolog-screening og består de obligatoriske kurser.

Udenrigsministeriet/UFD sender ansøgninger fra de bedst egnede kandidater videre til EU, der indkalder de mest kvalificerede ansøgere til interview. EU modtager også ansøgninger til stillingerne fra andre EU-medlemsstater. Såfremt EU ønsker at besætte en stilling med en dansk kandidat, vil Udenrigsministeriet/UFD indgå kontrakt med den pågældende - en såkaldt sekundering.

Sådan søger du

For at søge stillinger bedes du registrere dig og søge via EU’s online ansøgningssystem ”Goalkeeper”: https://goalkeeper.eeas.europa.eu/registrar/web/DPA/11127/details.do

For at søge som sekunderet skal du trykke på ”Register now”-knappen til højre ud for NIRAS A/S Denmark. (Hvis linket ikke virker, venligst kopier adressen ind i din browser).

Ansøgningen skal være uploadet i ”Goalkeeper” senest 27.04.2026, kl. 07.00.

Har du spørgsmål til stillingerne, er du velkommen til at kontakte UFD på mail ufd-niras@niras.dk.

Har du spørgsmål til Goalkeeper, så se denne FAQ eller kontakt Goalkeeper-teamet på goalkeeper.registrar@eeas.europa.eu

Ligestilling og mangfoldighed

Udenrigsministeriet/UFD arbejder aktivt for ligestilling og mangfoldighed og opfordrer derfor alle kvalificerede ansøgere – uanset køn, alder, baggrund eller øvrige forhold – til at søge stillingen.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Øvrige muligheder

Til orientering er der, udover sekunderinger gennem UFD, mulighed for at søge stillinger som direkte kontraheret ved EU’s civile missioner. Disse stillinger har ikke noget ophæng i UFD/UM, men kan søges af alle EU borgere. Se mere i linket til stillingsopslaget og søg stillingerne gennem følgende link. Vi har desværre ikke mulighed for at bistå med assistance ift. kontraherede ansøgninger, men mange svar kan findes på FAQ siden linket til ovenfor. Ellers kan Goalkeeper-teamet kontaktes på goalkeeper.registrar@eeas.europa.eu.

Om UFD

UFD er en udsendelsesfacilitet under Udenrigsministeriet, der gør det muligt at sende danske eksperter ud på civile krisestyringsopgaver som bl.a. har til formål at stabilisere og styrke sikkerhedssektoren og fremme fred og demokrati.

UFD hører under kontoret for Migration, Fred og Stabilisering (MIGSTAB) i Udenrigsministeriet. MIGSTAB har det overordnede politiske ansvar for UFD, mens den daglige administration siden 2008 har været varetaget af NIRAS A/S.

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex