Weekendtimer hos aktiv 6 årig dreng i Bagsværd

Har du erfaring med autisme og pædagogiske redskaber til regulering? Og vil du gøre en forskel i en drengs hverdag, hvor struktur og tæt kontakt er afgørende?

Om opgaven
Vi søger en støtteperson til en aktiv og sansesøgende dreng med autisme. Han er nonverbal og kommunikerer bl.a. med enkelte tegn og ved at tage dig i hånden og føre dig hen til det, han har brug for hjælp til. Han har behov for tæt voksenkontakt gennem hele vagten og reagerer hurtigt med frustration, høje lyde og fysisk kontakt, hvis han ikke møder støtte.

Opgaven består i at lave aktiviteter med drengen, så forældrene kan være nærværende med deres øvrige børn.

Drengen bevæger sig meget og elsker at løbe og kravle – især i legerum eller legestue. Han kan finde på at løbe væk så du skal være opmærksom og aktivt fastholde ham i samspillet.

Der indgår personlig pleje i jobbet, idet drengen bruger ble.

Om dig
Du er uddannet pædagog eller har solid erfaring med børn med autisme og reguleringsbehov. Du er tydelig, rolig og handler med overblik, også i pressede situationer. Har du erfaring med nonverbal kommunikation, er det en fordel.

Det er vigtigt, at du kan kommunikere på engelsk, da det er familiens primære sprog.

Arbejdstid
Stillingen er på 5 timer om ugen og ligger:
– Lørdag eller søndag kl. 14.00–19.00
Der er mulighed for mindre fleksibilitet ift. tidspunktet, men som udgangspunkt ligger vagten fast.

Vi tilbyder
Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst for handicaphjælp i borgers eget hjem (minus BPA) indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering - og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS.

Vil du være vores nye kollega?

Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Trine-Emilie Lyberth på 3634 4990. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ

Vi er mennesker, der hjælper mennesker
I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.

Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske.

Læs mere om DUOS på www.duos.dk


Job ID: 180979

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex