HANIDICAPHJÆLPER

Ca. 40 – 60 timer månedligt + afløsning

Jeg er kvinde, 76 år, kørestolsbruger, bor i Tilst, med behov for hjælp til mange ting herunder personlig pleje.

Jeg har brug for faste vagter samt at du ind imellem kan tage en ekstra vagt, f.eks. ved andre hjælperes sygdom eller ferie eller særlige aktiviteter. Evt. kan mødetidspunkt aftales til tidligere, hvis jeg har aftaler, der kræver det.

Timerne fordeler sig således:

Alle tirsdage kl. 11 – 18.

Enkelte fredage 11 – 17.

Hver 2. eller hver 4. weekend i turnus. Lørdage 11 – 18. Søndage 11 – 17.

Du kan søge alle timer eller nogle af dem, f.eks. tirsdag i hver uge + en weekend om måneden. Hvis du er interesseret, kan du evt. tage 2 weekender mdl.

Start snarest.

En vis fleksibilitet er nødvendig, f.eks. i forhold til at forlænge eller bytte vagter med andre hjælpere eller tage ekstra vagter ved andre hjælperes sygdom.

Ekstra vagter kan indebære overnatning.

Bemærk: Helligdage er også arbejdsdage. Således går jul, nytår og påske på skift mellem de 4 hjælpere, jeg har, uanset hvilken ugedag, de falder på. Man kan dog bytte med hinanden, hvis muligt.

Søg jobbet på mail mail@tilalice.dk

Jeg søger en kvindelig hjælper, med kørekort og gerne noget køreerfaring, der er åben overfor mange forskellige arbejdsopgaver, herunder at gå med min hund og samle op efter den.

Dine evt. faglige kvalifikationer er ikke så væsentlige, men du skal kunne klare at modtage instruktion og du skal kunne acceptere at tingene gøres ”på min måde”. Det gælder også ved kørsel i min bil, som er en halvstor kassebil.

Har du problemer med løft eller andre rygproblemer, er jobbet ikke noget for dig.

En person med bopæl i Aarhus foretrækkes.

Kørekort:
B Almindelig bil

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex