Vi søger en socialfaglig medarbejder til barselsvikariat i Psykiatriens Hus i Center for Forebyggelse og Rehabilitering

Da en af vores medarbejdere går på barsel, søger vi en socialfaglig medarbejder til Social- og Psykiatrivagten i Aarhus Kommune pr. 01.05.2026 eller snarest derefter. Stillingen er på 30 timer ugentligt. Der er tale om et barselsvikariat.

Social- og Psykiatrivagten har åbent alle årets dage, så du skal forvente at indgå i vagter også på helligdage. Der vil være weekendvagter ca. hver 3. weekend, og arbejdstiden ligger mellem kl. 16-24.

Om jobbet:
Social- og Psykiatrivagten er en indsats, som i den nuværende form startede op pr. 01.12.2023.

Social- og Psykiatrivagten drives efter Servicelovens §10 og§12. Social- og Psykiatrivagten er åben for telefoniske henvendelser fra kl. 16-24 alle årets dage. Målgruppen er borgere over 18 år i Aarhus Kommune, der har brug for akut hjælp, råd og vejledning vedrørende sociale, økonomiske eller personlige problemer. Borgerne kan være anonyme. Social- og Psykiatrivagten består af 7 faste medarbejdere og et vikarkorps. Der er forskellige fagligheder i teamet i form af socialrådgivere, pædagoger og sygeplejersker.

Social- og Psykiatrivagten har et tæt samarbejde med de øvrige indsatser i Psykiatriens Hus. Derudover har vi samarbejder med andre aktører i Aarhus Kommune fx Børn- og Ungevagten,Center for Mestring, Det Opsøgende Team m.fl. Social- og Psykiatrivagten rådgiver borgere ud fra et bredt kendskab til andre kommunale aktører, regionen, læger og de frivillige aktører. Opkaldene kan være fra borgere, pårørende m.fl. Hvis medarbejderne vurderer, at borgeren står i en akutsituation, som ikke kan afhjælpes ved den telefoniske rådgivning, er der mulighed for at medarbejdere kan rykke ud til borgeren med henblik på at støtte borgeren i den aktuelle situation. Formålet er at støtte borgeren i at finde nye strategier til at finde ro eller om nødvendigt at støtte borgeren i kontakt til vagtlæge og eventuel indlæggelse.

Din profil:

  • Du har en socialfaglig uddannelse og erfaring med at arbejde med vores målgruppe.
  • Du har erfaring fra arbejdet med rådgivning og vejledning.
  • Du har viden om og indsigt i lovgivningen og arbejdet med forskellige problematikker i det sociale arbejde, psykiatri, hjemløshed, afhængighed, familie udfordringer mv.
  • Du er god til at lytte aktivt og udrede problemstillinger via telefonen.
  • Du har forståelse for menneskers forskellighed og kan bevare roen og overblikket i samtale med borgere, som både kan være psykotiske, i angstanfald, krise og afmagt.
  • Du har gode samarbejdsevner til at indgå i et fælles team.

Derfor skal du vælge os:

  • det er en arbejdsplads, hvor vi arbejder med akutte, socialfaglige og omsorgsgivende opgaver.
  • arbejdet er spændende og varieret, og ikke to vagter er ens.
  • du får arbejdsopgaver, hvor du skal handle selvstændigt, men samtidig altid kan få sparring af erfarne kollegaer.
  • du har lyst til at blive en del af et godt kollegaskab.
  • du trives med aftenarbejde.
  • du har lyst til at være med til at udvikle vores nye indsats.
  • du har lyst til at være en del af Psykiatriens Hus.

Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.

Ugentligt timetal: 30

Stillingen er til enhver tid betinget af en tilfredsstillende offentlig straffeattest.

Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til faglig koordinator Hanne Brund på tlf. 29 20 99 34 eller mail hanbru@aarhus.dk. Du kan også kontakte kommunal leder Dorthe Mikkelsen på tlf. 41 89 09 60 eller mail dorthem@aarhus.dk

Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Ansøgningsfrist: 15. marts 2026.

Vi forventer at afholde samtaler den 24. marts 2026.

Om os
Psykiatriens Hus er et samarbejde mellem Aarhus Kommune og Region Midtjylland. Visionen er at opbygge den nære psykiatri, udfolde og udvikle samarbejdsrummet mellem den regionale og kommunale indsats samt etablere fremtidssikrede psykiatri tilbud af høj kvalitet. Indsatserne skal understøtte borgernes recovery-proces og derved sikre, at borgerne får de bedste muligheder for at være hovedaktør i eget liv. Medarbejderne i Psykiatriens Hus kommer både fra regionalt og kommunalt regi og indgår i et tværfagligt medarbejderteam, som arbejder ud fra fællesudviklingsmål og visioner for Psykiatriens Hus. Mere info om huset kan hentes på www.psykiatrienshus.aarhus.dkPsykiatriens Hus er én af syv afdelinger i Center for Forebyggelse og Rehabilitering, og den kommunale delbeskæftiger ca. 30 medarbejdere.



Om Sociale Forhold og Beskæftigelse

I Sociale Forhold og Beskæftigelse (MSB) er vi flere end 5.000 medarbejdere, som hvert år samarbejder med 80.000 børn, unge og voksne. Uanset om vi støtter med sociale- eller beskæftigelsesrettede indsatser, følger vi sammen den vision og mission, som vi kalder Fælles Formål. Vi fremmer Aarhusianernes handlekraft, så de kan skabe den tilværelse de ønsker - på trods af livets udfordringer. Det er vores eksistensberettigelse. Der er derfor, vi kan gå på arbejde hver dag med rank ryg og faglig stolthed.

Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

15-03-2026

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex