Fantastisk mulighed for en dygtig socialrådgiver – Barselsvikariat i børne-/Ungdomspsykiatrisk døgn- og dagafsnit (med gode m...

KOM OG VÆR MED
Vores faste socialrådgiver gennem flere år i børne-/ungdomspsykiatrisk døgn- og dagafsnit skal på barsel, og vi søger derfor en socialrådgiver til at være barselsvikar. Da vi i døgnafsnittet også udvider og udvikler, vil der med god sandsynlighed være mulighed for efterfølgende fastansættelse.

Dine arbejdsopgaver som socialrådgiver i døgn- og dagafsnittet afspejler, at vi arbejder med unge, børn og familier, hvis psykiatriske problemstillinger og psykosociale forhold er komplekse og tilsiger, at både forståelsen af dem og indsatsen om dem er både tværfaglig og tværsektoriel.
Typiske socialrådgiveropgaver i døgnafsnittet består af både at deltage i samtaler med børn, unge og deres familier/netværk, at afdække familiemæssige og sociale aspekter i forbindelse med udredningsforløb under indlæggelse og at sikre koordinering med kommuner, bosteder og andre aktører samt facilitering og ledelse af netværksmøder sammen med andre faggrupper fra afsnittet. Som socialrådgiver har du således en vigtig rolle i at afdække og formidle komplekse problemstillinger, skabe overblik over indsatser og formidle støttebehovene til indlagte børn og unge set fra et psykiatrisk perspektiv. Som socialrådgiver i børne-/ungdomspsykiatrisk døgn- og dagafsnit er du således en vigtig aktør i arbejdet med at bygge bro mellem sundhedsvæsenet og kommunernes forvaltninger, og du kommer til at bidrage til det koordinerende samarbejde mellem socialforvaltning, PPR, UU-vejledere, anbringelsessteder og andre aktører.

Om dig:
  • Uddannet socialrådgiver, gerne med erfaring med børne- og ungeområdet i psykiatrisk og/eller kommunalt regi
  • Trives i et udviklings- og læringsmiljø på tværs af fagligheder
  • Besidder gode samarbejdsevner, interesse for tværfagligt samarbejde og evne til saglig formidling.
  • Trives i en hverdag med vekslende opgaver, hvor der både kan være akutte og mere planlagte opgaver med administrative opgaver, socialfaglig rådgivning og vejledning samt koordinering af indsatser
  • Mestrer klar og tydelig kommunikation, såvel skriftligt som mundtligt
  • Har evne og vilje til at arbejde i et refleksivt miljø
  • Kan varetage selvstændig tilrettelæggelse af opgaver og mestrer overblik

Vi tilbyder:
  • Arbejde i et afsnit der er både udviklingsorienteret og ambitiøst, og hvor vi sigter efter faglig udvikling og kompetenceopbygning
  • Mangeartede opgaver
  • Tæt teamsamarbejde på tværs af faggrupper, afdelinger og organisationer
  • Faglig sparring og udvikling
  • God oplæring ved opstart og mulighed for løbende sparring om opgaverne
  • Gode arbejdsforhold, et godt arbejdsmiljø og en uformel men respektfuld omgangsform i et engageret team


Om BU1 – Børne-/Ungdomspsykiatrisk døgn- og dagafsnit:


Lige nu har vi et mindre sengeafsnit med 11 døgnpladser og et dagafsnit med plads til 7 børn.
Døgnpladserne anvendes fortrinsvist til børn og unge i alderen 12-17 år med behov for udredning og/eller behandling under indlæggelse, både akut og planlagt.
Dagafsnittet varetager primært udredning og/eller behandling af yngre børn med komplekse problemstillinger, hvor der er behov for at supplere den ambulante indsats.
Vi har et godt og tæt samarbejde internt i afdelingen, med andre afdelinger, fx pædiatrisk afdeling, og tværsektorielt, fx med kommuner, PPR, praktiserende læger og opholds-/bosteder.
Personalet i afsnittet omfatter læger, psykologer, sygeplejersker, pædagoger, sekretærer og enkelte social- og sundhedsassistenter. Den samlede personalegruppe består af ca 35 ansatte i miljøterapien (sygeplejersker, pædagoger, SOSA’er) og ca 8 behandlere (læger, psykologer, socialrådgivere).
Afsnittet ledes af en duoledelse bestående af ledende overlæge og ledende oversygeplejerske.

I foråret 2026 flytter vi til nye og flotte rammer i Hospitalsbyen, hvor antallet af sengepladser opnormeres, og der oprettes et selvstændigt sengeafsnit for spiseforstyrrelser. Således får det almene BU-psykiatriske sengeafsnit 12 pladser, mens det specialiserede sengeafsnit til spiseforstyrrelser får 8 pladser til alle aldersgrupper. Alle faggrupper, også socialrådgivere, er vigtige medspillere i denne proces med opnormering og oprettelse af et helt nyt sengeafsnit.

Lyder dette som noget for dig? Kunne du tænke dig at prøve kræfter med den døgn- og dagbaserede børne- og ungdomspsykiatri, så tøv ikke, men send en motiveret ansøgning.

Om Børne-/Ungdomspsykiatrisk afdeling generelt:
Børne- og ungdomspsykiatrien er et speciale i centrum for politisk opmærksomhed, både lokalt i Region Nordjylland og nationalt. Vi ser derfor ind i en fremtid, hvor vi sammen skal udvikle Danmarks bedste børne- og ungdomspsykiatri – dette kræver faglighed, innovativ tænkning og ikke mindst fokus på tværsektoriel opgaveløsning. De kommende år kalder på rivende udvikling og kræver specialiserede kompetencer.
Døgn- og dagafsnittet er del af den samlede Børne- og Ungdomspsykiatri, der herudover består af Ambulatorium for Unge, Ambulatorium for børn, Enhed for Tværsektoriel Udvikling og Samarbejde (TUS) samt Ambulatorium for Spiseforstyrrelser.

Børne- og Ungdomspsykiatriens ledelsesorganisering består af en afdelingsledelse med cheflæge, chefsygeplejerske og chefpsykolog. Ambulatorierne har duoledelser med ambulatorieledere og ledende overlæger, mens sengeafsnittet ledes af ledende oversygeplejerske og ledende overlæge.

Vores fokus er på faglighed, det gode patientforløb, øget patientinddragelse og et tæt samarbejde med primærsektoren. Vores mål er at udvikle en børne- og ungdomspsykiatri, hvor medarbejderne fortsat trives, og hvor vi i fællesskab udvikler nye veje til at håndtere de udfordringer, vi står overfor. Hvis du brænder for det psykiatriske speciale og er entusiastisk, ønsker vi, du skal være med til at sætte dit præg på denne udvikling.

Arbejdet i klinikken bygger på Psykiatriens overordnerede værdier: Indflydelse, Tillid, Ordentlighed og Professionalisme (ITOP). Vi arbejder derfor fokuseret på at styrke fagligheden, det tværfaglige samarbejde internt samt samarbejdet med primærsektoren eksternt.


Vil du vide mere:

Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til ledende overlæge i BU1 døgn- og dagafsnit, Ida Marie Ziethen, på e-mail:i.ziethen@rn.dk.

Praktiske oplysninger:

Løn - og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.

I henhold til Region Nordjyllands ansættelsesprocedure, indhentes straffe- og børneattest, hvor medarbejderen har kontakt med børn og unge under 15 år.

Der er røgfri arbejdstid i Psykiatrien i Region Nordjylland. Det betyder, at medarbejdere ikke må ryge i arbejdstiden – hverken inde eller ude.

Vi modtager udelukkende ansøgninger via linket i stillingsopslaget. Ansøgninger sendt på mail
vil ikke blive behandlet.


Ansættelse: Den 1. marts 2026 eller snarest derefter.
Ansøgningsfrist: Den 26. januar 2026.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt: I slutningen af uge 5.





Hvis du læser jobannoncen på Jobnet.dk
Jobbet kan i øjeblikket ikke søges via Jobnet. Vi henviser i stedet til Region Nordjyllands side for ledige jobs.


Om Region NordjyllandI Region Nordjylland søger vi hele tiden nye dygtige kolleger, der sammen med os vil arbejde for, at de nordjyske patienter og borgere er i gode hænder. Du bliver en del af et fællesskab med 15.000 kolleger på hospitalerne, det nære sundhedsvæsen, det præhospitale beredskab – og inden for de specialiserede sociale tilbud, regional udvikling og i administrationen. Vi er stolte af vores faglighed og samarbejde på tværs af hele organisationen.

Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet – uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.

Læs mere om os på Job og uddannelse, og få et overblik over ansættelsesprocessen trin-for-trin på Fra ansøgning til ansættelse.

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex